Jeg har lige læst selve udkastet til håndbogen, (https://dagsordener-referater.regionsyddanmark.dk/vis/pdf/bilag/90ef1c0f-6cdd-4781-adad-4b4ee039bb61/?redirectDirectlyToPdf=false) og det giver et helt andet billede end debatten tegner. Omend en god debat der er gang i.
Det er rigtigt, at Venstre har ret i at pege på sproget i eksemplet med “den/den/dens”. Det er IMO, et klodset eksempel, der nok ikke burde stå der.
Men at bruge det som begrundelse for at afvise hele projektet, fordi det er “woke-ideologi”, holder ikke når man ser på resten af teksten. Det er selvmål af venstre og den borgerlige fløj.
Håndbogen er i virkeligheden et ret godt sundhedskommunikativt værktøj der mindre meget om vores (arbejde) interne skriv/måde. Afsnittet om tovejstabuet er funderet i grundlæggende pædagogik og handler om, hvordan man bryder tavshed omkring seksuel sundhed. Det er vel bare “Den gode Samtale” i praksis eller mød enhver hvor denne er. Og så er der den store ironi: Venstre kræver, at håndbogens udsagn skal belægges med kilder. Håndbogen har en to-siders referenceliste med VIVE, Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen som kilder. De lever altså allerede op til kravet, som de selv stiller. Jep, selvmål igen.
Det mest interessante er, at håndbogen eksplicit adskiller juridisk køn og medicinsk behandling. Den skriver at Center for Kønsidentitet kræver henvisning og tværfaglig vurdering, og den anbefaler at indhente samtykke til journalføring af pronomen netop for at undgå fejlbehandlinger. Det er stik modsat af den frygt for at “ideologien” skal stå i vejen for medicinsk korrekthed, som kritikken bygger på.
Hvis man fjerner de to linjer med “hen” og “den” fra de 25 sider, så er der tale om en manual til at undgå diskrimination og forbedre patienttryghed. At sende hele manualen tilbage for to linjers sprogbrug, virker som en overreaktion.
Og så er der det tal, @SorteKanin@feddit.dk nævnter om 8 procent. Håndbogen skriver faktisk 10 procent, dog uden reel kilde.
Her er listen af kilder der er brugt i bogen:
- Statens Serum Institut (SSI): Projekt SEXUS og rapporten fra 2019.
- VIVE: Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.
- Udlændinge- og Integrationsministeriet: Rapport fra ALS research.
- Ligestillingsafdelingen (Miljø- og Fødevareministeriet): Undersøgelse af stigma fra 2020.
- Sundhedsstyrelsen: Rapport om LGBT+ personers møde med almen praksis.
- Akademisk faglitteratur: “Sexologi” udgivet af Christian Graugaard (professor i sexologi).
TL:DR: Kritikken rammer et dårligt eksempel, men ignorerer at selve håndbogen er bygget op omkring faglige kilder og adskillelse af juridisk og biologisk køn. Det er en debat om to sider af en bog, mens man ignorerer de 23 andre.
Jeg synes det giver mening at skelne mellem kønsidentitet -gender - og biologisk køn, som så heller ikke er så simpelt som man skulle tro. Vi kender jo allesammen til at XX = biologisk mand og XY = biologisk kvinde, men der er også andre kombinationer som slet ikke er så sjældne endda og som man også skal forholde sig til medicinsk:
- XXY - Klinefelter syndrom, hvor personerne næsten altid har mandlige kønsorganer men er infertile, har små testikler, etc.
- 45X,46XY - mosaicisme, hvor personerne kropsligt kan have både mandlige og kvindelige kønsorganer eller noget midt imellem
Det er også andre tilfælde hvor der er reelle biologiske tilstande som gør, at et menneske ikke nemt kan puttes i mand/kvinde kassen, fx. tilfælde som Caster Semeneya. Det er bare et medicinsk faktum, og jo noget man skal forholde sig til i en medicinsk kontekst (ligesom man skal når folk har mere “normal” biologi).
Men det kan man vel også godt - uden at man behøver overskride folks grænser. Man kan vel sagtens respektere en persons ønske om at tiltales han/ham men snakke om nogle af de risici der er, for folk der er født med XY-kromosomer? Hvis de vil kaldes kvinder så kald dem det - hvis ikke, så lad være med det. Det er vel ikke så svært?
Lad nu være med at komme her med medfølelse for dine medmennesker, lange ord og velfunderede videnskabeligt beviste fakta når Henning nede på bodegaen allerede har sagt at der kun findes to køn!
Ja, for det skulle nødigt være sådan at man mødte mennesker hvor de var /s
For helvede med højrefløjens woke-frygt. Det handler jo bare om at være venlig og imødekommende, og ikke presse noget ned over hovedet på andre mennesker.
hvem presser hvad?
Højrefløjen der helst presser deres etiketter ned over andre mennesker, uden at tage hensyn. Eller generelt bare helst vil bestemme over andre mennesker, selvom det ikke koster noget at lade være.
Man kan da argumentere for den anden fløj også vil bestemme hvad andre mennesker skal kalde dem. Den går jo lidt begge veje.
Når man falder uden for normalen (uanset hvor “normalt” det så er) kan man ikke ubetinget forvente sig at hele samfundet indretter sig efter en.
Jeg er stødt på nogle stykker i mit liv, det gerne ville kaldes noget andet end deres faktiske navn. Fx et mellemnavn i stedet for fornavn, eller “A-K” i stedet for Anne-Katrine. Det har de sagt stille og roligt, og så har vi andre selvfølgelig imødekommet det.
Hvor øretæveindbydende og knoldesparkeragtig ville man ikke fremstå hvis man insisterede på at tiltale en person “Anne Katrine” efter at være blevet bedt om at forkorte det til “A-K”??
Jeg har svært ved at se at det er så meget anderledes hvis nogen stille og roligt beder om at blive kaldt et bestemt pronomen.
Personligt fatter jeg det overhovedet ikke, men hvis det betyder noget for dem skal jeg da nok gøre det.Den går jo lidt begge veje.
Er det virkelig fair at sige at det går begge veje? Er det ikke bare normalt hensyn og god skik ikke at kalde andre hvad de ikke vil kaldes? Man går da heller ikke rundt og kalder folk øgenavne osv.?
Når man falder uden for normalen (uanset hvor “normalt” det så er) kan man ikke ubetinget forvente sig at hele samfundet indretter sig efter en.
Er det virkelig ikke en meget lille forventning? Vi snakker om at man bruger et ord i stedet for et andet. Det koster da ikke nogen noget.
Er det virkelig ikke en meget lille forventning? Vi snakker om at man bruger et ord i stedet for et andet. Det koster da ikke nogen noget.
Tjoh…og så alligevel…Jeg vil til enhver tid tiltale en kongelig “du”. De kan stikke det der “De” op hvor solen ikke skinner uanset om det så er gratis for mig eller ej, det kommer ikke til at ske.
Det skal jeg ikke dømme dig for 😅
@SorteKanin @Tralle Jeg vil mene, at der er en stor ting, hvis man beder mange (alle) om at gøre en lille ting for en. Uden at tage stilling til om det er berettiget eller ej, så er det en ret lille gruppe mennesker, der beder alle om at ændre deres sprog, når de taler om dem. I min bog er det en stor ting at bede om - fordi man beder alle om at rette ind, og noget helt andet end at bede folk man omgås om det samme.
Som jeg skrev i en anden kommentar, nu er det om pronomener kun en lille del af håndbogen, og LGBTQ+ kan ikke anses som en lille gruppe som er så lille at man ikke behøver at tage højde for dem (se evt. min anden kommentar).
Er det virkelig fair at sige at det går begge veje? Er det ikke bare normalt hensyn og god skik ikke at kalde andre hvad de ikke vil kaldes? Man går da heller ikke rundt og kalder folk øgenavne osv.
Jo da, men nu er der forskel på at kalde folk øgenavne og fx blive fornærmet over at blive tiltalt med ens biologiske køn i sygehusvæsenet.
Er man uden for normalen på den måde kan man simpelthen ikke forvente at alle tager 100% hensyn altid.
Jeg synes ikke det er rimeligt at alt sygehuspersonale skal forventes at navigere korrekt i alle de tilfælde.
Jo det er alm pli at forsøge at tiltale folk på en ordentlig måde. Men det er også alm pli ikke at blive fornærmet over at der findes folk der ikke vil sætte sig ind i hvordan et lillebitte mindretal af befolkningen vil tiltales.
Men det er også alm pli ikke at blive fornærmet over at der findes folk der ikke vil sætte sig ind i hvordan et lillebitte mindretal af befolkningen vil tiltales.
LGBTQ+ er ikke et “lillebitte mindretal”, det er cirka 8% af befolkningen, eller cirka 300.000 mennesker vi snakker om. Det kan godt være det kun er en lille mængde af dem som bruger et pronomen som ikke passer til deres biologiske køn, men nu er det kun en lille del af hvad den der håndbog handler om. Den handler jo ikke kun om pronomener, men om alle mulige andre ting som er godt at vide for sundhedsvæsenet i forhold til LGBTQ+. Jeg synes da absolut ikke det er spild af tid at sætte sig ind i ting der er relevant for 8% af befolkningen. Det svarer til hver 13 patient.
Jeg fatter generelt ikke hvorfor at højrefløjen skal dreje det er være “woke” til at være noget skidt. Det er vel i virkeligheden bare at tage hensyn til andre mennesker. Hvordan kan det nogensinde være en dårlig ting?
Jeg kan kun se at det er en hindring for dem, som bedst kan lide at bestemme over andre. For det er jo netop det modsatte, at give plads til alle, uden at bestemme over dem.
“Goddag, mit navn er Augustin.”
“Det er sgu et mærkeligt navn, jeg kalder dig altså bare Jens.”
Kalder alle mine butlere James
Ser ikke problemet.
Spøg til side.
Hvis du nu hedder Jens, men vil kaldes Augustin.
Er du så krænket over tolderen skriver Jens og ikke Augustin i dit visa når du vil til Sibirien?
Skal vi placere alle hylder i danske huse efter hvor høj den laveste person i Danmark er?
Vi kan sagtens blive ved med at gøre det dummere endnu.
Vi indretter os efter hvordan folk er flest. Vi kan ikke indrette verden efter hver eneste person der falder uden for normalen.
Generelt fylder den her debat uforholdsmæssigt meget i forhold til hvor stort et problem det er.
Hvis du nu hedder Jens, men vil kaldes Augustin. Er du så krænket over tolderen skriver Jens og ikke Augustin i dit visa når du vil til Sibirien?
Men hvem bestemmer hvad jeg hedder? Hvad betyder det at jeg hedder Jens, men vil kaldes Augustin?
Min pointe er at vi generelt spørger folk hvad de hedder og hvad de foretrækker f.eks. at spise, fordi de selv er eksperter i hvem de er. Det kan vi fint gøre uden at flytte alle landets hylder ned i knæhøjde, det har vi altid gjort.
Og hvis vi så har nogle juridiske eller kulturelle systemer der har lagt sig fast på nogle forældede ideer, som at alle er heteroseksuelle eller elsker at spise svinekød hver eneste dag, så virker det som et meget overskueligt projekt at udvide systemerne så folk kan anerkendes som eksisterende som de er.
Vi behøver ikke binde knude på os selv for at tjene mindretallet, vi kan bare anerkende at de findes. Og sørge for at der kan stå Augustin i deres pas hvis det er det de hedder, i stedet for at fortælle dem at vi har bestemt for dem at de skal hedde Jens.
Det er en forholdsvis enkel sag at skifte navn, så hvis du vil hedde Augustin er der hjælp at hente her: https://www.borger.dk/familie-og-boern/Navne-og-navneaendring/Navneaendring
Det var så lidt.
Nej, men det er knuder det ender med.
Når mindretallet ikke vil spise svinekød bliver det sindsygt hurtigt til ingen får tilbudt svinekød, fordi det er bøvlet og dyrt at skulle tilbyde begge dele.
Skal vi kalde hinanden høn eller lign fordi vi er bange for at støde mindretallet fordi vi er bange for at bedømme forkert.
Vægter hensynet til mindretallet så højere end flertallets muligheder?
Om det er religion eller kønsidentitet så er det der sker.
Pres nogle håndboger ned i lommerne på personalet. Giv dem mere journal at overskue, og mindre tid med patienterne
Synes jeg kan se begge perspektiver.
I lægevidenskaben arbejder man med mænd og kvinder. Der er sygdomme udelukkende kvinder får og ligeså med mænd. Korrekt dokumentation må forudsætte erkendelse af biologiske kendsgerninger? Det må skabe forvirring hvis der i journalen står at hun har testikelkræft.
Jeg har faktisk, sammen med 40 andre fra den kommune jeg arbejder i, været til kursus i lgbtq+.
Det var interessant nok. Men kommunerne har bestemt ikke ubegrænsede midler til videreuddannelse. Det er ikke fordi jeg ikke vil imødekomme andrs menneskers ønsker. Men jeg kan komme i tanke om ret mange andre emner der rent fagligt havde været mere relevant at bruge penge på, og som var kommet flere mennesker til gode. Gætter på at regionerne heller ikke har uanede midler og tid til videreuddannelse. Man er nødt til at give de kurser og videreuddannelse, der er mest nødvendige og relevante.
Hvis en person vil tiltales noget andet end vedkommendes biologiske køn, kan jeg ikke se et problem med det. Der er ingen grund til af princip at nægte folk at blive talt til på en bestemt måde.
" • At ideologiske hensyn og ændrede cpr. nr. ikke må stå i vejen for at tilbyde den sundhedsmæssige korrekte diagnostik og behandling. "
Ideologiske hensyn… Hmm… Er der ikke noget med at jøder og muslimer får lov at operere på børn uden anden grund end religion? Det lugter for mig som ideologisk Initieret behandling.
Ideologiske hensyn… Hmm… Er der ikke noget med at jøder og muslimer får lov at operere på børn uden anden grund end religion? Det lugter for mig som ideologisk Initieret behandling.
Og det er også fuldstændig grotesk.
Et andet eksempel er Jehovas Vidner(?) der nægter at modtage blod, selv om det kan redde deres liv.
Tog ikke Jehovas med fordi de jo netop får tilbudt den rigtige behandling. At de så ikke vil behandles, er jo deres egen sag.
Men hvis de træffer beslutning om ingen behandling for vejene af deres børn, er det imo et stort problem.
Det med omskæring er virkelig også helt ude i skoven. Mener et argument for at bevare det lovligt, var at de potentielt ville omskære mere hjemme i kældrene rundt omkring. Og at selve operationen ville blive udført af ikke kyndige. Potentielt med en masse negative følger.
Men med den argumentation bør man jo lovliggøre meget. Vi kan starte med alle eurofiresende stoffer.
Mener et argument for at bevare det lovligt, var at de potentielt ville omskære mere hjemme i kældrene rundt omkring.
Måske er det argumentet der bliver talt om, men rimelig sikker på at den eneste grund til at man ikke vil gøre det ulovligt er fordi det ville ramme jøder, og det er et lidt sart emne at lovgive omkring noget som helst der har med jøder at gøre. Det er sådan noget en politiker holder sig langt væk fra, for at undgå at ryge i en eller anden medieshitstorm.
Hvis det kun var muslimer der udførte omskæring ville det have været ulovligt for årtier siden.
Helt enig i begge ting :)
Man ønsker ikke at stryge jøder mod hårene.
Og så finder man bare en masse argumenter der passer ind.
>Hvis det kun var muslimer der udførte omskæring ville det have været ulovligt for årtier siden.
Eller Kristne, for den sags skyld. Bare for at sige, at det ikke kun er fordi folk kan lide at holde muslimer nede, men fordi man aktivt holder hånden over jøder.
Simpelthen sindsygt at den debat stoppede fordi Mette stillede sig op og sagde det var synd for jøderne hvis vi forbød omskæring.
Men med den argumentation bør man jo lovliggøre meget. Vi kan starte med alle eurofiresende stoffer.
Eh, jeg tror du får mere rationel handling ud af junkier end religiøse fanatikere…
Er der ikke noget med de for nylig har åbnet op for bloddonation i visse henseender? Synes jeg har hørt noget i radioen for nylig … Men kan ikke helt placere det
Sørme ja, en uge siden det var oppe kan jeg læse.
Vil det sige at mit bloddonor skilt ikke længere holder dem væk fra min dør?! Satans.
Havde besøg 2 gange på 3 uger, vi bor laaaangt ude på bøhlandet.
Har haft dem forbi en enkelt gang. Jeg kunne simpelthen bare ikke lade være med at grine imens jeg lukkede døren, da han sagde han var fra Jehovas vidner. De har ikke været forbi siden.
Mindes ikke de har været fordi hvor jeg bor i alle ni år.








