Lommebog om LGBTQ-venlig praksis i sundhedsvæsnet er ikke blevet godkendt, fordi flertal mener, at Region Syddanmark ikke skal anvende "woke-ideologisk sprogbrug".
Jeg er stødt på nogle stykker i mit liv, det gerne ville kaldes noget andet end deres faktiske navn. Fx et mellemnavn i stedet for fornavn, eller “A-K” i stedet for Anne-Katrine. Det har de sagt stille og roligt, og så har vi andre selvfølgelig imødekommet det.
Hvor øretæveindbydende og knoldesparkeragtig ville man ikke fremstå hvis man insisterede på at tiltale en person “Anne Katrine” efter at være blevet bedt om at forkorte det til “A-K”??
Jeg har svært ved at se at det er så meget anderledes hvis nogen stille og roligt beder om at blive kaldt et bestemt pronomen.
Personligt fatter jeg det overhovedet ikke, men hvis det betyder noget for dem skal jeg da nok gøre det.
Er det virkelig fair at sige at det går begge veje? Er det ikke bare normalt hensyn og god skik ikke at kalde andre hvad de ikke vil kaldes? Man går da heller ikke rundt og kalder folk øgenavne osv.?
Når man falder uden for normalen (uanset hvor “normalt” det så er) kan man ikke ubetinget forvente sig at hele samfundet indretter sig efter en.
Er det virkelig ikke en meget lille forventning? Vi snakker om at man bruger et ord i stedet for et andet. Det koster da ikke nogen noget.
Er det virkelig ikke en meget lille forventning? Vi snakker om at man bruger et ord i stedet for et andet. Det koster da ikke nogen noget.
Tjoh…og så alligevel…Jeg vil til enhver tid tiltale en kongelig “du”. De kan stikke det der “De” op hvor solen ikke skinner uanset om det så er gratis for mig eller ej, det kommer ikke til at ske.
@SorteKanin@Tralle Jeg vil mene, at der er en stor ting, hvis man beder mange (alle) om at gøre en lille ting for en. Uden at tage stilling til om det er berettiget eller ej, så er det en ret lille gruppe mennesker, der beder alle om at ændre deres sprog, når de taler om dem. I min bog er det en stor ting at bede om - fordi man beder alle om at rette ind, og noget helt andet end at bede folk man omgås om det samme.
Som jeg skrev i en anden kommentar, nu er det om pronomener kun en lille del af håndbogen, og LGBTQ+ kan ikke anses som en lille gruppe som er så lille at man ikke behøver at tage højde for dem (se evt. min anden kommentar).
Er det virkelig fair at sige at det går begge veje? Er det ikke bare normalt hensyn og god skik ikke at kalde andre hvad de ikke vil kaldes? Man går da heller ikke rundt og kalder folk øgenavne osv.
Jo da, men nu er der forskel på at kalde folk øgenavne og fx blive fornærmet over at blive tiltalt med ens biologiske køn i sygehusvæsenet.
Er man uden for normalen på den måde kan man simpelthen ikke forvente at alle tager 100% hensyn altid.
Jeg synes ikke det er rimeligt at alt sygehuspersonale skal forventes at navigere korrekt i alle de tilfælde.
Jo det er alm pli at forsøge at tiltale folk på en ordentlig måde. Men det er også alm pli ikke at blive fornærmet over at der findes folk der ikke vil sætte sig ind i hvordan et lillebitte mindretal af befolkningen vil tiltales.
Men det er også alm pli ikke at blive fornærmet over at der findes folk der ikke vil sætte sig ind i hvordan et lillebitte mindretal af befolkningen vil tiltales.
LGBTQ+ er ikke et “lillebitte mindretal”, det er cirka 8% af befolkningen, eller cirka 300.000 mennesker vi snakker om. Det kan godt være det kun er en lille mængde af dem som bruger et pronomen som ikke passer til deres biologiske køn, men nu er det kun en lille del af hvad den der håndbog handler om. Den handler jo ikke kun om pronomener, men om alle mulige andre ting som er godt at vide for sundhedsvæsenet i forhold til LGBTQ+. Jeg synes da absolut ikke det er spild af tid at sætte sig ind i ting der er relevant for 8% af befolkningen. Det svarer til hver 13 patient.
Jeg fatter generelt ikke hvorfor at højrefløjen skal dreje det er være “woke” til at være noget skidt. Det er vel i virkeligheden bare at tage hensyn til andre mennesker. Hvordan kan det nogensinde være en dårlig ting?
Jeg kan kun se at det er en hindring for dem, som bedst kan lide at bestemme over andre. For det er jo netop det modsatte, at give plads til alle, uden at bestemme over dem.
Det virker som om de bruger langt mere energi på at modsætte sig hensyn, end det vil tage bare at lade folk være som de er. Jeg kender folk der konstant klager over transkønnede, at de er for krævende, og at det ikke kan passe at man skal tage hensyn til deres “underlige vrangforestillinger” (ikke mine ord), uden nogensinde at have mødt en transkønnet, eller hvertfald aldrig mødt en de vidste var transkønnet.
Jeg forstår simpelthen bare ikke hvorfor det er så svært at lade folk blive kaldt hvad de vil. Jeg kalder heller ikke Preben, for Torben, bare fordi jeg ikke er enig i at han skal hede Preben?
Jeg tror der er mange facetter af det. Noget af det er forskellen fra land og by. Det er ikke tilfældigt at det er Region Syddanmark der afviser sådan en håndbog. Sådan noget som LGBTQ+ og den slags ses som en storbysting. Nok fordi det er mere accepteret at være anderledes i storbyen, hvor der alligevel er så mange anderledes mennesker. På landet er det sværere at være anderledes uden at stikke ud.
En del af det er sikkert også bare fordi det er en venstrefløjsting, så skal højrefløjen være uenig “bare fordi” agtigt. Det synes jeg også man ser venstrefløjen gøre af og til.
Til sidst tror jeg desværre også noget af det er importeret højrefløjsretorik fra USA. Altså bare at de siger “woke” er jo lidt et tegn på det.
Hvis du nu hedder Jens, men vil kaldes Augustin. Er du så krænket over tolderen skriver Jens og ikke Augustin i dit visa når du vil til Sibirien?
Men hvem bestemmer hvad jeg hedder? Hvad betyder det at jeg hedder Jens, men vil kaldes Augustin?
Min pointe er at vi generelt spørger folk hvad de hedder og hvad de foretrækker f.eks. at spise, fordi de selv er eksperter i hvem de er. Det kan vi fint gøre uden at flytte alle landets hylder ned i knæhøjde, det har vi altid gjort.
Og hvis vi så har nogle juridiske eller kulturelle systemer der har lagt sig fast på nogle forældede ideer, som at alle er heteroseksuelle eller elsker at spise svinekød hver eneste dag, så virker det som et meget overskueligt projekt at udvide systemerne så folk kan anerkendes som eksisterende som de er.
Vi behøver ikke binde knude på os selv for at tjene mindretallet, vi kan bare anerkende at de findes. Og sørge for at der kan stå Augustin i deres pas hvis det er det de hedder, i stedet for at fortælle dem at vi har bestemt for dem at de skal hedde Jens.
Når mindretallet ikke vil spise svinekød bliver det sindsygt hurtigt til ingen får tilbudt svinekød, fordi det er bøvlet og dyrt at skulle tilbyde begge dele.
Skal vi kalde hinanden høn eller lign fordi vi er bange for at støde mindretallet fordi vi er bange for at bedømme forkert.
Vægter hensynet til mindretallet så højere end flertallets muligheder?
Om det er religion eller kønsidentitet så er det der sker.
Når mindretallet ikke vil spise svinekød bliver det sindsygt hurtigt til ingen får tilbudt svinekød, fordi det er bøvlet og dyrt at skulle tilbyde begge dele.
Er det ikke lidt en what-aboutisme? Her snakker vi om pronomener og andre hensyn til LGBTQ±personer. Det er da ikke noget der koster fællesskabet noget? Klart at hvis man laver en fælles buffet om til vegansk pga. en lille mængde veganere, så påvirker det alle der spiser ved den buffet, men det er jo ikke fordi alle tvinges til at bruge “hen” eller hvad ellers for dem selv? Jeg synes ikke helt sammenligningen giver mening.
Når mindretallet ikke vil spise svinekød bliver det sindsygt hurtigt til ingen får tilbudt svinekød, fordi det er bøvlet og dyrt at skulle tilbyde begge dele.
Hvad snakker du om? Vi er begyndt at blive bedre til at lave mad som også vegetarer kan spise, men det betyder da langt fra at alt mad i vores institutioner er vegetarisk. Hvad giver dig denne idé om at hensyn til mindretallet begrænser flertallet? Har vi ikke kunnet gøre vores bygninger handicapvenlige uden at stoppe dem uden handicap fra at komme ind?
Skal vi kalde hinanden høn eller lign fordi vi er bange for at støde mindretallet fordi vi er bange for at bedømme forkert.
Vi skal ikke være bange for at bedømme forkert, vi kan bare holde op med at gætte. Når jeg møder en person prøver jeg ikke at gætte deres navn, jeg lader dem introducere sig selv. Begrænser det nogen?
Man kan da argumentere for den anden fløj også vil bestemme hvad andre mennesker skal kalde dem. Den går jo lidt begge veje.
Når man falder uden for normalen (uanset hvor “normalt” det så er) kan man ikke ubetinget forvente sig at hele samfundet indretter sig efter en.
Jeg er stødt på nogle stykker i mit liv, det gerne ville kaldes noget andet end deres faktiske navn. Fx et mellemnavn i stedet for fornavn, eller “A-K” i stedet for Anne-Katrine. Det har de sagt stille og roligt, og så har vi andre selvfølgelig imødekommet det.
Hvor øretæveindbydende og knoldesparkeragtig ville man ikke fremstå hvis man insisterede på at tiltale en person “Anne Katrine” efter at være blevet bedt om at forkorte det til “A-K”??
Jeg har svært ved at se at det er så meget anderledes hvis nogen stille og roligt beder om at blive kaldt et bestemt pronomen.
Personligt fatter jeg det overhovedet ikke, men hvis det betyder noget for dem skal jeg da nok gøre det.
Er det virkelig fair at sige at det går begge veje? Er det ikke bare normalt hensyn og god skik ikke at kalde andre hvad de ikke vil kaldes? Man går da heller ikke rundt og kalder folk øgenavne osv.?
Er det virkelig ikke en meget lille forventning? Vi snakker om at man bruger et ord i stedet for et andet. Det koster da ikke nogen noget.
Tjoh…og så alligevel…Jeg vil til enhver tid tiltale en kongelig “du”. De kan stikke det der “De” op hvor solen ikke skinner uanset om det så er gratis for mig eller ej, det kommer ikke til at ske.
Det skal jeg ikke dømme dig for 😅
@SorteKanin @Tralle Jeg vil mene, at der er en stor ting, hvis man beder mange (alle) om at gøre en lille ting for en. Uden at tage stilling til om det er berettiget eller ej, så er det en ret lille gruppe mennesker, der beder alle om at ændre deres sprog, når de taler om dem. I min bog er det en stor ting at bede om - fordi man beder alle om at rette ind, og noget helt andet end at bede folk man omgås om det samme.
Som jeg skrev i en anden kommentar, nu er det om pronomener kun en lille del af håndbogen, og LGBTQ+ kan ikke anses som en lille gruppe som er så lille at man ikke behøver at tage højde for dem (se evt. min anden kommentar).
Jo da, men nu er der forskel på at kalde folk øgenavne og fx blive fornærmet over at blive tiltalt med ens biologiske køn i sygehusvæsenet.
Er man uden for normalen på den måde kan man simpelthen ikke forvente at alle tager 100% hensyn altid.
Jeg synes ikke det er rimeligt at alt sygehuspersonale skal forventes at navigere korrekt i alle de tilfælde.
Jo det er alm pli at forsøge at tiltale folk på en ordentlig måde. Men det er også alm pli ikke at blive fornærmet over at der findes folk der ikke vil sætte sig ind i hvordan et lillebitte mindretal af befolkningen vil tiltales.
LGBTQ+ er ikke et “lillebitte mindretal”, det er cirka 8% af befolkningen, eller cirka 300.000 mennesker vi snakker om. Det kan godt være det kun er en lille mængde af dem som bruger et pronomen som ikke passer til deres biologiske køn, men nu er det kun en lille del af hvad den der håndbog handler om. Den handler jo ikke kun om pronomener, men om alle mulige andre ting som er godt at vide for sundhedsvæsenet i forhold til LGBTQ+. Jeg synes da absolut ikke det er spild af tid at sætte sig ind i ting der er relevant for 8% af befolkningen. Det svarer til hver 13 patient.
Jeg fatter generelt ikke hvorfor at højrefløjen skal dreje det er være “woke” til at være noget skidt. Det er vel i virkeligheden bare at tage hensyn til andre mennesker. Hvordan kan det nogensinde være en dårlig ting?
Jeg kan kun se at det er en hindring for dem, som bedst kan lide at bestemme over andre. For det er jo netop det modsatte, at give plads til alle, uden at bestemme over dem.
Det virker som om de bruger langt mere energi på at modsætte sig hensyn, end det vil tage bare at lade folk være som de er. Jeg kender folk der konstant klager over transkønnede, at de er for krævende, og at det ikke kan passe at man skal tage hensyn til deres “underlige vrangforestillinger” (ikke mine ord), uden nogensinde at have mødt en transkønnet, eller hvertfald aldrig mødt en de vidste var transkønnet.
Jeg forstår simpelthen bare ikke hvorfor det er så svært at lade folk blive kaldt hvad de vil. Jeg kalder heller ikke Preben, for Torben, bare fordi jeg ikke er enig i at han skal hede Preben?
Jeg tror der er mange facetter af det. Noget af det er forskellen fra land og by. Det er ikke tilfældigt at det er Region Syddanmark der afviser sådan en håndbog. Sådan noget som LGBTQ+ og den slags ses som en storbysting. Nok fordi det er mere accepteret at være anderledes i storbyen, hvor der alligevel er så mange anderledes mennesker. På landet er det sværere at være anderledes uden at stikke ud.
En del af det er sikkert også bare fordi det er en venstrefløjsting, så skal højrefløjen være uenig “bare fordi” agtigt. Det synes jeg også man ser venstrefløjen gøre af og til.
Til sidst tror jeg desværre også noget af det er importeret højrefløjsretorik fra USA. Altså bare at de siger “woke” er jo lidt et tegn på det.
“Goddag, mit navn er Augustin.”
“Det er sgu et mærkeligt navn, jeg kalder dig altså bare Jens.”
Kalder alle mine butlere James
Ser ikke problemet.
Spøg til side.
Hvis du nu hedder Jens, men vil kaldes Augustin.
Er du så krænket over tolderen skriver Jens og ikke Augustin i dit visa når du vil til Sibirien?
Skal vi placere alle hylder i danske huse efter hvor høj den laveste person i Danmark er?
Vi kan sagtens blive ved med at gøre det dummere endnu.
Vi indretter os efter hvordan folk er flest. Vi kan ikke indrette verden efter hver eneste person der falder uden for normalen.
Generelt fylder den her debat uforholdsmæssigt meget i forhold til hvor stort et problem det er.
Men hvem bestemmer hvad jeg hedder? Hvad betyder det at jeg hedder Jens, men vil kaldes Augustin?
Min pointe er at vi generelt spørger folk hvad de hedder og hvad de foretrækker f.eks. at spise, fordi de selv er eksperter i hvem de er. Det kan vi fint gøre uden at flytte alle landets hylder ned i knæhøjde, det har vi altid gjort.
Og hvis vi så har nogle juridiske eller kulturelle systemer der har lagt sig fast på nogle forældede ideer, som at alle er heteroseksuelle eller elsker at spise svinekød hver eneste dag, så virker det som et meget overskueligt projekt at udvide systemerne så folk kan anerkendes som eksisterende som de er.
Vi behøver ikke binde knude på os selv for at tjene mindretallet, vi kan bare anerkende at de findes. Og sørge for at der kan stå Augustin i deres pas hvis det er det de hedder, i stedet for at fortælle dem at vi har bestemt for dem at de skal hedde Jens.
Det er en forholdsvis enkel sag at skifte navn, så hvis du vil hedde Augustin er der hjælp at hente her: https://www.borger.dk/familie-og-boern/Navne-og-navneaendring/Navneaendring
Det var så lidt.
Tak, men det var mest ment som en slags spiselig allegori på kønsidentitet.
Nej, men det er knuder det ender med.
Når mindretallet ikke vil spise svinekød bliver det sindsygt hurtigt til ingen får tilbudt svinekød, fordi det er bøvlet og dyrt at skulle tilbyde begge dele.
Skal vi kalde hinanden høn eller lign fordi vi er bange for at støde mindretallet fordi vi er bange for at bedømme forkert.
Vægter hensynet til mindretallet så højere end flertallets muligheder?
Om det er religion eller kønsidentitet så er det der sker.
Er det ikke lidt en what-aboutisme? Her snakker vi om pronomener og andre hensyn til LGBTQ±personer. Det er da ikke noget der koster fællesskabet noget? Klart at hvis man laver en fælles buffet om til vegansk pga. en lille mængde veganere, så påvirker det alle der spiser ved den buffet, men det er jo ikke fordi alle tvinges til at bruge “hen” eller hvad ellers for dem selv? Jeg synes ikke helt sammenligningen giver mening.
Hvad snakker du om? Vi er begyndt at blive bedre til at lave mad som også vegetarer kan spise, men det betyder da langt fra at alt mad i vores institutioner er vegetarisk. Hvad giver dig denne idé om at hensyn til mindretallet begrænser flertallet? Har vi ikke kunnet gøre vores bygninger handicapvenlige uden at stoppe dem uden handicap fra at komme ind?
Vi skal ikke være bange for at bedømme forkert, vi kan bare holde op med at gætte. Når jeg møder en person prøver jeg ikke at gætte deres navn, jeg lader dem introducere sig selv. Begrænser det nogen?