Endnu en uge er gået og søndag er derfor en god dag hvor man kan reflektere over sit mentale helbred og dele sine tanker og på den måde afrunde den forgangne uge.
Hvordan har du haft det? Er der noget, der har fyldt meget, gjort dig glad, eller måske været udfordrende?
Del så meget eller så lidt, som du har lyst til.
Denne tråd oprettes automatisk af botten hver søndag kl 06.
Hvis du har spørgsmål til botten eller ønsker at bruge den på et fælleskab, så skriv til @President_Pyrus@feddit.dk .
Er ved at være træt/nedslidt af at kæmpe imod ikke at synke ned i depressionens kløft. Har kæmpet i 15 år, hvor det startede med en datter der blev syg og hang i en tynd tråd mellem liv og død. Hun kom gennem sygdommen men har varig mén og vil leve med epilepsi og lammelse resten af sit liv. Jeg er på nippet til at give op og kæmper dagligt med at “bare” føle at jeg er i live men kan godt mærke at jeg er træt
Lyder virkelig hårdt :( Har I nogen form for hjemmehjælpsordning eller klarer I bare det hele selv?
Kram herfra!
Samme aften som @Klorofyl@feddit.dk skrev om at de havde fået kyllinger gik klækningen igang under vores ene skrukhøne 🙂
De tog deres første skridt ud i verden i dag. Dejlig afslutning på en dejlig uge.

De skulle lige tage mod til sig før de ville ud i den store verden 😊
Hmmm. De er søde. Nu spekulerer jeg på om mine er klar til at komme ud til de voksne høns. Mine bor stadig i en papkasse
Vores er ruget ud under hønen, første gang vi har kyllinger og har ingen anelse om hvad gælder for kyllinger fra “automat” De skal vel stadig have varme de næste tre ugers tid?
Hvis man har en skrukhøne kan man vidst lægge dag gamle kyllinger under hende, men jeg aner ikke hvordan det foregår.
Så klækkede der sgu også en kylling på naturlig vis. Nu er vi oppe på 18 i alt :)

Hvordan undgår i egentlig at kattene spiser kyllingerne?
Ved at undgå at have katte :)
Damn.
Hvad så med rotter og mus? og naboens kat ?
Der er langt til naboens kat, største problem er nok mår, ræv og rovfugle.
Og naboens hund og vores egne hunde…
Hønsene går for det meste frit på matriklen/haven, når vi bor som vi gør, midt i en skov, må vi desværre nok beregne et vidst tab årligt.
Vi har et mobilt hønsehus til vores lille hønseflok, vi flytter det jævnligt og fodrer ikke med madaffald, for at undgå rotter (7, 9, 13 så har vi ikke haft nogen endnu)
Jeg skal have lavet et større hegn og hus til kyllingerne så de får noget mere plads når de gror til.
Der krydses fingre for at hønemor er godt til at beskytte dem når de får lov at rende frit om en lille uge.
Så søde!!! 😍
Vi nyder nogle stille og rolige dage for tiden. Jeg bliver hele tiden bedre til at holde fri når jeg har fri.
Jeg har hjemmearbejdsdage og dage hvor jeg er afsted. Kæreste henter mig om eftermiddagen og hvis vejret er til det, tager vi ud på forskellige strande og leder efter slebne glasskår.
Faktisk samler vi alt glas op som vi finder, fordi uslebne glasskår jo kan sætte sig i fødderne på uanende badegæster. Vi har én bestemt strand vi er vendt tilbage til flere gange. Vi samler over et kilo glas hver gang vi er afsted. Det er vildt at der bliver bed med at ligge så meget selvom vi støvsuger stranden hver gang vi er der. De uslebne stykker har vi tænkt os at sortere fra og køre ud på genbrugspladsen.
På en af mine hjemmedage forleden, brugte jeg mine pauser på at plante vores små tallerkensmækkere ud i haven og så sommerblomster på et stykke jord, jeg blottede for frøene. Jeg ved godt at det er sådan noget ligegyldigt noget for folk der allerede har have og er vant til at gå og nusse om deres planter, men hold kæft, hvor det føles som en luksus at have det.
En af de andre dage blev jeg tidligt færdig og tog ned i den lokale bog & ide for at finde hobbitten. Vi har næsten lige haft Ringenes Herre-maraton derhjemme og jeg fik lyst til at samle videre på tolkiens værker og hobbitten har jeg altid manglet. De havde ikke skyggen af Tolkien i butikken, hvilket kom bag på mig. Til gengæld havde de læselamper til salg!!
Så sådan en købte jeg og det har gjort underværker for min læselyst om aftenen. Er kommet et godt hug ind i Black Beauty og det har været en fed oplevelse indtil videre. Er på ingen måde en hestepige, men Black Beauty er heller ikke en hestepigebog, selvom de fleste nok ville tro.
Faktisk så er Black Beauty direkte medvirkende til, at der findes dyrevelfærdslove i dag. Den vakte så meget opsigt i 1800tallets England, at der kom mere fokus på at give heste rettigheder og anerkende dem som levende, intelligente væsner.
Sproget er meget simpelt og nemt at forstå og hvert kapitel er sin egen lille mini-fortælling om hestes vilkår i menneskers hænder og de kompleksiteter der følger med.
Hvad hobbitten angår, så har jeg kig på en rigtig flot udgave som er lidt dyr og som kommer på ønskelisten over ting jeg gerne vil have, når jeg synes jeg har råd. Der er udfoldelige kort og den er fyldt med tolkiens egne illustrationer. Så fin!
Det er ikke sommerferie, men det føles næsten sådan. Håber lidt, at det her kan være min tilværelse fremadrettet for det er simpelthen så rart at have overskud til at holde fri.












Synes ofte du får postet nogle flotte billeder :)
Tak 🤗
Synes altid jeg starter med at skrive, at det har været en spøjs uge på arbejdet, og denne uge er ingen undtagelse. Jeg kom til at påtage mig noget ledelsesansvar, som det egentlig ikke er meningen jeg skal tage, og jeg er ikke sikker på at jeg håndterede det rigtigt.
Tilgengæld går det ret godt privat, selv om jeg godt kan mærke i min skulder, at jeg har broderet for meget, så har den det rigtig godt i forhold til hvor meget, for meget jeg har lavet. Og jeg har endelig fået støvsuget og faktisk følt mig som et ægte voksent menneske der har lavet rigtig mad og skåret ned på sukkeret osv.
Nu er jeg så bare rigtig spændt på næste uge, hvor jeg er kommet til at lægge planer næsten alle dage. Men det er heldigvis gode planer, som plejer at give mere end de tager, selv om det ser uoverskueligt ud når man kigger i kalenderen.
Jeg håber at I alle har en rigtig god pinse (og hvis man ikke fejre pinse, så nyder fridagen i morgen, hvis man har den) ❤️



