Endnu en uge er gået og søndag er derfor en god dag hvor man kan reflektere over sit mentale helbred og dele sine tanker og på den måde afrunde den forgangne uge.
Hvordan har du haft det? Er der noget, der har fyldt meget, gjort dig glad, eller måske været udfordrende?
Del så meget eller så lidt, som du har lyst til.
Denne tråd oprettes automatisk af botten hver søndag kl 06.
Hvis du har spørgsmål til botten eller ønsker at bruge den på et fælleskab, så skriv til @President_Pyrus@feddit.dk .


Synes altid jeg starter med at skrive, at det har været en spøjs uge på arbejdet, og denne uge er ingen undtagelse. Jeg kom til at påtage mig noget ledelsesansvar, som det egentlig ikke er meningen jeg skal tage, og jeg er ikke sikker på at jeg håndterede det rigtigt.
Tilgengæld går det ret godt privat, selv om jeg godt kan mærke i min skulder, at jeg har broderet for meget, så har den det rigtig godt i forhold til hvor meget, for meget jeg har lavet. Og jeg har endelig fået støvsuget og faktisk følt mig som et ægte voksent menneske der har lavet rigtig mad og skåret ned på sukkeret osv.
Nu er jeg så bare rigtig spændt på næste uge, hvor jeg er kommet til at lægge planer næsten alle dage. Men det er heldigvis gode planer, som plejer at give mere end de tager, selv om det ser uoverskueligt ud når man kigger i kalenderen.
Jeg håber at I alle har en rigtig god pinse (og hvis man ikke fejre pinse, så nyder fridagen i morgen, hvis man har den) ❤️