Den amerikanske del af familien er i Danmark. Og hold da op. Min fætter og hans kone er jurister og arbejder med bl.a. flygtninge og migranter. Det er helt sort det, de fortæller.

Jeg gider ikke engang fortælle om de forfærdeligheder, de beskriver. Jeg tager bare hatten af for det, de gør for mennesker i nød. Som lille dansker kan jeg slet ikke forestille mig at skulle beskytte sine medmennesker imod den type af totalitære systemer. Omend vi på nogle punkter nok ikke er bedre.

Samtidig dog en positiv vinkel: Det grønne kort er ikke helt udelukket, som der bliver fortalt. Ikke i øststaterne i hvert fald. Jeg får virkelig perspektiv på, hvad det vil sige at kæmpe sig frem i et orange kongerige.

Her hjemme er der run på mit system. Jeg har virkelig meget at se til på arbejdet og lige overlevet en ny omgang sygdom blandt de tre små.

Men gode ting på arbejdet… Jeg har lige stået for en fantastisk personaledag, hvor vi havde en foredragsholder ude, der fortalte om livet med autisme og al den nye forskning og viden på området. Nu skal jeg selv i gang med at lave et oplæg om de rammer, vi står i, og liste uddybende viden om traumetilgang til voksenmyndigheden i kommunen. Det bliver virkelig spændende og fedt, at vi arbejder på tværs af grænserne imellem os og forsøger at gøre det hele lidt bedre for den enkelte borger. Til sidst skal vi dælme også have en fælles hyggedag med voksenmyndigheden. Der er jo ingen grænser for, hvordan samarbejdet bliver i fremtiden.

Jahhh. Jeg ville jo egentlig gerne have givet begge mine børn mad resten af måneden. Men så tankede jeg begge biler.

Jeg har sagt min kontorplads op på arbejdet og skal arbejde hjemmefra på fuld tid indtil jeg bliver træt af det og er klar til at komme ud blandt folk igen. Følelserne omkring det er meget komplicerede, men det er sgu det bedste for nu.

Kæreste har sagt at i alle de år og med alle de udfordringer vi har stået overfor sammen, så har han aldrig før været så udmattet som han er lige nu, men samtidig har han heller ikke været mere taknemmelig og glad. Jeg synes, at det rammer meget godt, hvor kompliceret det hele føles for tiden.

Det føles som en skrøbelig balancegang mellem at bevare en ny normal, og at vi potentielt kunne kollapse fuldstændigt ned i mørket. Jeg tror, at vi holder balancen. Det tror han også, men alting er virkelig skrøbeligt lige nu. Vi har det stadig godt med hinanden, så intet har ændret sig der. Modgang har altid gjort os gladere for hinanden. Det er det med vores helbred og evne til at fungere normalt, som virkelig er sat på prøve. Jeg håber at efterårsferien bliver vores redning så vi lige kan tanke lidt op og samle nogle kræfter til at klare os indtil jul. “Træt” er et fattigt ord til at beskrive vores kroppe og hoveder lige nu.

Jeg skal til koncert med The Watch. De skal spille Genesis’ musik fra 70’erne! Det bliver fantastisk, jeg glæder mig som et barn før juleaften 😁🕺

Nogen der har set Project Hail Mary? Det er længe siden jeg har sat en film på, men overvejer at sætte den på i aften, efter jeg fik den anbefalet fornylig.

Så er godt og vel halvdelen af mine services oppe at køre igen på min server efter “uheldet” for et par uger siden. Resten kommer nok op i weekenden eller en gang i næste uge alt efter hvornår jeg tager mig tid til det. Jeg har været svineheldig da datatabet ser ud til at være omtrent 10-15 filmplakater som Jellyfin skulle hente fra ny, en cache hist og her, og nogle .env filer der gemte versionering som kunne genskabes ved blot at se hvilken containerversion der lå på disken. Men det har ikke været nemt at genskabe, men det vil være en ret lang forklaring at gå i dybden med.

I andre nyheder, så havde jeg godt og vel denne korrespondance med en recruiter fra en virksomhed jeg havde ansøgt hos:

• Dem: Vi bliver desværre nødt til at afvise din ansøgning
• Mig: Er du sikker?
• Dem: Nej, det er jeg faktisk ikke

Så nu skal jeg til jobsamtale i næste uge.

Bil på cykelstien: https://imgur.com/IzhJyAY.mp4