Jeg har sagt min kontorplads op på arbejdet og skal arbejde hjemmefra på fuld tid indtil jeg bliver træt af det og er klar til at komme ud blandt folk igen. Følelserne omkring det er meget komplicerede, men det er sgu det bedste for nu.

Kæreste har sagt at i alle de år og med alle de udfordringer vi har stået overfor sammen, så har han aldrig før været så udmattet som han er lige nu, men samtidig har han heller ikke været mere taknemmelig og glad. Jeg synes, at det rammer meget godt, hvor kompliceret det hele føles for tiden.

Det føles som en skrøbelig balancegang mellem at bevare en ny normal, og at vi potentielt kunne kollapse fuldstændigt ned i mørket. Jeg tror, at vi holder balancen. Det tror han også, men alting er virkelig skrøbeligt lige nu. Vi har det stadig godt med hinanden, så intet har ændret sig der. Modgang har altid gjort os gladere for hinanden. Det er det med vores helbred og evne til at fungere normalt, som virkelig er sat på prøve. Jeg håber at efterårsferien bliver vores redning så vi lige kan tanke lidt op og samle nogle kræfter til at klare os indtil jul. “Træt” er et fattigt ord til at beskrive vores kroppe og hoveder lige nu.