Den amerikanske del af familien er i Danmark. Og hold da op. Min fætter og hans kone er jurister og arbejder med bl.a. flygtninge og migranter. Det er helt sort det, de fortæller.

Jeg gider ikke engang fortælle om de forfærdeligheder, de beskriver. Jeg tager bare hatten af for det, de gør for mennesker i nød. Som lille dansker kan jeg slet ikke forestille mig at skulle beskytte sine medmennesker imod den type af totalitære systemer. Omend vi på nogle punkter nok ikke er bedre.

Samtidig dog en positiv vinkel: Det grønne kort er ikke helt udelukket, som der bliver fortalt. Ikke i øststaterne i hvert fald. Jeg får virkelig perspektiv på, hvad det vil sige at kæmpe sig frem i et orange kongerige.

Her hjemme er der run på mit system. Jeg har virkelig meget at se til på arbejdet og lige overlevet en ny omgang sygdom blandt de tre små.

Men gode ting på arbejdet… Jeg har lige stået for en fantastisk personaledag, hvor vi havde en foredragsholder ude, der fortalte om livet med autisme og al den nye forskning og viden på området. Nu skal jeg selv i gang med at lave et oplæg om de rammer, vi står i, og liste uddybende viden om traumetilgang til voksenmyndigheden i kommunen. Det bliver virkelig spændende og fedt, at vi arbejder på tværs af grænserne imellem os og forsøger at gøre det hele lidt bedre for den enkelte borger. Til sidst skal vi dælme også have en fælles hyggedag med voksenmyndigheden. Der er jo ingen grænser for, hvordan samarbejdet bliver i fremtiden.