Jeg forstår ikke at der ikke er en bølge af grupper der bliver enige med et par venner om at sælge deres boliger i hovedstaden, høste en stor skattefri fortjeneste, og så købe en halvstor landejendom sammen - eller en håndfuld huse i en landsby - og derfra enten arbejde remote hvis muligt eller bare finde et roligt deltidsjob og nyde at være gældfri og have god tid og ro omkring sig.
Jeg ved selvfølgelig godt at der er mange der har et ønske om at bo i hovedstaden eller en anden større by, men det er svært for mig som lidt storby-forskrækket jyde helt at forstå…Er det ikke et ret urealistisk scenarie du sætter op? Du skal overbevise alle dine venner som bor i byen, hvor størstedelen nok sandsynligvis har hele deres netværk i byen (sandsynligvis inklusive dig selv) til at flytte ud på Lars Tyndskids mark og være langt fra alle andre. Derudover skal de alle have arbejde der enten kan være remote, eller tage et “roligt deltidsjob” (ikke sikker på hvad du tænker på der). Så ville man bo derude uden alt det som byen tilbyder (meget inde for gå-afstand, alt inden for offentlig-transport-afstand, kultur, liv, osv.). Jeg kan slet ikke se det for mig.
Er det ikke et ret urealistisk scenarie du sætter op?
Joh, det er det jo nok.
Du skal overbevise alle dine venner som bor i byen, hvor størstedelen nok sandsynligvis har hele deres netværk i byen (sandsynligvis inklusive dig selv) til at flytte ud på Lars Tyndskids mark og være langt fra alle andre.
Jeg synes bare ikke fx en time er specielt langt væk fra alting hvis det til gengæld giver plads til at arbejde færre timer… Men det er helt klart et temperamentsspørgsmål!
Derudover skal de alle have arbejde der enten kan være remote, eller tage et “roligt deltidsjob” (ikke sikker på hvad du tænker på der).
I mit arbejde kunne jeg godt gå efter mindre spændende og krævende opgaver og gå ned på 30 timer. Det er helt klart ikke alle jobs der har mulighed for det.
Så ville man bo derude uden alt det som byen tilbyder (meget inde for gå-afstand, alt inden for offentlig-transport-afstand, kultur, liv, osv.).
Den del af min omgangskreds der blev i storbyen efter studietiden talte også meget om adgang til cafeer, kultur og byliv, men det er mit indtryk at det for de flestes vedkommende ikke er blevet til ret meget efter job, børn og pligter er kommet til. Nok lidt ligesom mine mange projekter der venter på jeg liiiiige får tid.
Jeg kan slet ikke se det for mig.
Hvis det var mere realistisk så boligmarkedet nok også noget anderledes ud… Så du har nok ret :-)
Hvis ikke folk ville bo derinde så ville priserne jo ikke stige. Desuden er der måske mange der ikke vil gå glip af at tjene pengene på boligerne?
Efter Corona var der en masse mennesker der flyttede til Samsø, i øvrigt, fordi de godt kunne se at det kunne noget. Jeg sidder selv i et småkedeligt parcelhus og kunne flytte til Samsø og købe et hus kontant med fortjenesten, men så skulle jeg flytte mine børn og det er noget bøvl med arbejde.
Jeg er helt med på at der er virkelig mange der gerne vil bo derinde - jeg har bare svært ved at sætte mig ind i det.
Jeg ville nok heller ikke selv flytte mine børn - eller mig selv - langt væk fra vennerne. Men det er der jeg tænker at jeg ville have nogle seriøse snakke med børnefamilierne i omgangskredsen om en koordineret udflytning. Jeg er vældig glad for mit arbejde, men havde jeg en friværdi på et par millioner ville jeg alligevel overveje meget nøje hvordan mine næste (hvis det står til Christiansborg) knap 40 år skal bruges - det ville nok ikke være 37 timer om ugen, og helt sikkert ikke mere end det.
credit asset price spiral
Det her kan jo ikke fortsætte. Meget snart vil der jo ikke være nogen der har råd til at købe de huse. Prisen må flade ud eller der må komme en korrektion.
@SorteKanin Det er sådan en underlig “fest” at være en del af. Hurra, vi er mere værd. Så kan vi låne flere penge (og betale for de lån). Vi kan også sælge, men så skal vi jo købe noget nyt, som også er blevet dyrere. Ofte også noget større, som jo også er blevet dyrere. Fest!
Ejendomsskatten stiger med ejendomsværdien, så man betaler også mere for det privilegium at have et sted at bo ved stigende priser. Ren lut og lagkage 🥳
Lut og lagkage? Det er en sød sprogblomst som jeg ikke har hørt før =) Den maler et billede i mit hoved!
Lutter (ren) lagkage.
Jeg tror, man siger “Lutter lagkage”. Er ikke sikker på, der er nogen ren lut involveret 🎸
Opdateret: NielsToft kom først.
Det er rigtigt at du ikke kan realisere gevinsten medmindre du er villig til at flytte langt væk, men for folk der eksempelvis bor i hus med børn kommer gevinsten når man sælger og flytter i noget mindre. Det bliver derfor også i en vis grad til en situation hvor de unge førstegangskøbere betaler pensionerne for de ældre.
Er det et problem? Altså at huset ligesom bliver brugt som en pensionsopsparing. På den ene side kan jeg ikke se hvordan det kan være anderledes, men på den anden side er enhver pensionsopsparing jo en investering, og vi vil vel egentlig ikke have at boliger er investeringer, generelt set. Tror ikke jeg kender nok til økonomi til at kloge mig på det.
Ved godt jeg er lidt sen med svaret, men så først at du havde skrevet nu :).
Jeg synes at det er OK at boliger kan være en investering, og det er de til en vis grad nødt til at være hvis vi gerne vil have private selskaber til at bygge nye huse. Men problemet opstår når værdien af boligerne stiger hurtigere end lønningerne i samfundet, og jeg ville personligt mene at det optimale for samfundet og mobiliteten som helhed er, hvis boligværdierne stiger med samme hastighed som inflationen.
Hvis din bolig samtidig stiger i værdi hurtigere end de 2% som lønningerne stiger i samfundet, så vil dem der overtager boligen have en relativt dårligere købekraft end du havde dengang du købte den, og det er dig som pensionist der modtager de ekstra penge som de unge købere skal ud at låne. Det er her at jeg synes at man kan tale om et generationstyveri, selvom det ikke på nogen måde er pensionisternes skyld, men et resultat af et boligmarked der ikke kan levere det fornødne udbud.
Ja, det virker som om den tidligere generation havde det nemmere med boligmarkedet end den nuværnde generation.
deleted by creator
Altså kan godt forstå premisset men rent intuitivt kan jeg bare ikke se at det er nuværende ejere der udgør den største efterspørgsel. Kommer efterspørgslen ikke primært fra lejere eller dem der bor uden for byerne som gerne vil ind på ejerboligmarkedet i byen? Eller er det ældre mennesker som har betalt deres lån langt ned som nu står med kæmpe friværdi og så tænker de at de skal købe et større og bedre hus eller noget? Måske er jeg naiv men jeg tænker bare ikke folk flytter så meget når de først ejer et hus.
deleted by creator
deleted by creator
