Er det ikke et ret urealistisk scenarie du sætter op? Du skal overbevise alle dine venner som bor i byen, hvor størstedelen nok sandsynligvis har hele deres netværk i byen (sandsynligvis inklusive dig selv) til at flytte ud på Lars Tyndskids mark og være langt fra alle andre. Derudover skal de alle have arbejde der enten kan være remote, eller tage et “roligt deltidsjob” (ikke sikker på hvad du tænker på der). Så ville man bo derude uden alt det som byen tilbyder (meget inde for gå-afstand, alt inden for offentlig-transport-afstand, kultur, liv, osv.). Jeg kan slet ikke se det for mig.
Er det ikke et ret urealistisk scenarie du sætter op?
Joh, det er det jo nok.
Du skal overbevise alle dine venner som bor i byen, hvor størstedelen nok sandsynligvis har hele deres netværk i byen (sandsynligvis inklusive dig selv) til at flytte ud på Lars Tyndskids mark og være langt fra alle andre.
Jeg synes bare ikke fx en time er specielt langt væk fra alting hvis det til gengæld giver plads til at arbejde færre timer… Men det er helt klart et temperamentsspørgsmål!
Derudover skal de alle have arbejde der enten kan være remote, eller tage et “roligt deltidsjob” (ikke sikker på hvad du tænker på der).
I mit arbejde kunne jeg godt gå efter mindre spændende og krævende opgaver og gå ned på 30 timer. Det er helt klart ikke alle jobs der har mulighed for det.
Så ville man bo derude uden alt det som byen tilbyder (meget inde for gå-afstand, alt inden for offentlig-transport-afstand, kultur, liv, osv.).
Den del af min omgangskreds der blev i storbyen efter studietiden talte også meget om adgang til cafeer, kultur og byliv, men det er mit indtryk at det for de flestes vedkommende ikke er blevet til ret meget efter job, børn og pligter er kommet til. Nok lidt ligesom mine mange projekter der venter på jeg liiiiige får tid.
Jeg kan slet ikke se det for mig.
Hvis det var mere realistisk så boligmarkedet nok også noget anderledes ud… Så du har nok ret :-)
Er det ikke et ret urealistisk scenarie du sætter op? Du skal overbevise alle dine venner som bor i byen, hvor størstedelen nok sandsynligvis har hele deres netværk i byen (sandsynligvis inklusive dig selv) til at flytte ud på Lars Tyndskids mark og være langt fra alle andre. Derudover skal de alle have arbejde der enten kan være remote, eller tage et “roligt deltidsjob” (ikke sikker på hvad du tænker på der). Så ville man bo derude uden alt det som byen tilbyder (meget inde for gå-afstand, alt inden for offentlig-transport-afstand, kultur, liv, osv.). Jeg kan slet ikke se det for mig.
Joh, det er det jo nok.
Jeg synes bare ikke fx en time er specielt langt væk fra alting hvis det til gengæld giver plads til at arbejde færre timer… Men det er helt klart et temperamentsspørgsmål!
I mit arbejde kunne jeg godt gå efter mindre spændende og krævende opgaver og gå ned på 30 timer. Det er helt klart ikke alle jobs der har mulighed for det.
Den del af min omgangskreds der blev i storbyen efter studietiden talte også meget om adgang til cafeer, kultur og byliv, men det er mit indtryk at det for de flestes vedkommende ikke er blevet til ret meget efter job, børn og pligter er kommet til. Nok lidt ligesom mine mange projekter der venter på jeg liiiiige får tid.
Hvis det var mere realistisk så boligmarkedet nok også noget anderledes ud… Så du har nok ret :-)