Endnu en uge er gået og søndag er derfor en god dag hvor man kan reflektere over sit mentale helbred og dele sine tanker og på den måde afrunde den forgangne uge.
Hvordan har du haft det? Er der noget, der har fyldt meget, gjort dig glad, eller måske været udfordrende?
Del så meget eller så lidt, som du har lyst til.
Denne tråd oprettes automatisk af botten hver søndag kl 06.
Hvis du har spørgsmål til botten eller ønsker at bruge den på et fælleskab, så skriv til @President_Pyrus@feddit.dk .


Brød fuldstændig sammen til et arrangement i går. På den værst tænkelige måde og på det værst tænkelige tidspunkt. Græd uafbrudt i to timer.
Det var en af mine søskendes 50 års fødselsdag og jeg ville bare med, men jeg havde det så forfærdeligt i dagene op til. I fredags var jeg simpelthen så ked af det, men tænkte, at jeg godt kunne klare det.
Og så mødte jeg op i går og min søsken holdt en meget sød tale om hvad det vil sige at være en familie og hvordan vedkommende ville leve sit liv fremadrettet med os i rummet som deres familie. Og så skulle vi synge en sang, som lå under vores tallerkener.
What A Wonderful World.
Fuck.
Åh nej.
Jeg holdt masken indtil vi kom til “they’re really saying I love you” og så faldt jeg fuldstændig fra hinanden. Måtte gå ud på toilettet og lige sunde mig. Det gik ikke. Gik ned i kælderen, hvor der var flere toiletter så jeg lige kunne tage mig sammen. Endte med at stå og tude virkelig længe. Kunne slet ikke tage mig sammen.
Mine søskende fandt mig og ja. De brugte de resterende timer indtil at kæreste hentede mig på at tale med mig og holde om mig mens jeg bare hylede. De hev mig op i et rum, væk fra folk og hentede noget mad til mig. En af deres ægtefæller er læge og tjekkede op på mig. Konkluderede at jeg nok burde være hjemme.
Det var det hele. Brystet, min virksomhed, min familie, alt. Alle de ting, jeg bare har måttet deale med og håndtere og leve med fordi sådan er det jo bare. Jeg har grædt før, selvfølgelig, men har også kunnet stoppe det igen. Det her havde jeg ingen kontrol over og hvis jeg skal være ærlig, så var det faktisk rart at sidde i et tomt rum sammen med mine søskende og bare mærke at det hele er okay. Alting skal nok gå.
De blev ved med at sige til mig at de ikke har kunnet forstå hvordan jeg har kunnet holde til alt det jeg har været igennem og stadig være positiv og optimistisk. At de synes det er okay og lidt en lettelse at der endelig er kommet en reaktion.
Der blev sagt mange kærlige ting. Min søsken, der hold festen kom også ind og holdt mig i hånden. Hviskede i mit øre inden jeg tog hjem at jeg har været i vedkommendes hjerte siden den dag jeg blev født. Tror det er sådan det burde føles at have en forælder, der elsker en.
De andre sagde også en masse ting, som hjalp, men som også lidt kom bag på mig. Den måde de fortalte hvordan de og deres omverden ser mig. De fik det til at lyde som om at jeg er et ret nice menneske. Ikke værst. De snakkede om at de synes jeg skal i en slags terapi. Jeg tænker lige over det.
Jeg var så træt indeni. Jeg er stadig træt indeni.
Vågnede her til morgen og græd videre. Det føles som gammel sygdom, der bliver skyllet ud af kroppen.
Jeg siger min kontorplads op i den kommende uge. Jeg forlader det hele. Kæreste har talt om hans frygt for at jeg skulle ende med at føle at vores nye hjem bliver mit fængsel hvis jeg arbejder hjemmefra permanent. Men faktisk er min gamle arbejdsplads mit fængsel.
Der er ikke nogle dårlige mennesker, men jeg er bare ikke den samme mere. Jeg passer ikke ind længere. Jeg kan ikke tvinge mig selv til at være et sted, der føles som fortid.
Bliver nødt til kigge fremad.
Puha en weekend ❤️❤️
Selvfølgelig uheldigt at det var til en fest, men udefra set, lyder det faktisk som et ok tidspunkt, i og med at du så let kunne blive omringet af folk der elsker dig ❤️
Og lyt til dine søskende! Som vi også har fortalt dig før, så ER du et nice mennekse! Du giver super meget til fællesskabet her, og jeg er helt sikker på at du giver endnu mere til folk omkring dig ude i den virkelige verden! ❤️
Og de har også ret i, at terapi ville være rigtig godt for dig! Du har været I gennem rigtig meget lort, og har rigtig mange ting som skal bearbejdes, hvilket du jo tydeligvis er i gang med selv. Men man skal virkelig ikke undervurdere professionel hjælp, selv om det kan tage tid at finde den rigtige ❤️
Jeg håber næste uge bliver bedre ❤️❤️
Tak, Drømmer ❤️
Du er sgu altid så sød!
Vi har ikke de bedste erfaringer med psykologer herhjemme så det bliver nok lidt modvilligt, men tror ikke mine søskende lader mig slippe.
Det gode ved at have været i kræftpakken er at jeg åbenbart kan få gratis psykologtimer i kræftens bekæmpelse. Hvilket er fint, for jeg gider ikke betale for at en eller anden fidus kan sidde i en time og sige “mhm” mens jeg laver alt arbejdet for dem.
Håber også at denne uge bliver lidt bedre. Er stadig meget ked af det. Og vred. Det er som om noget meget, meget gammelt indeni er begyndt at bløde ud. Min kæreste og jeg har fundet frem til at kernen af alt det her handler om frygten for at blive efterladt. Meget simpelt. Tror at alt det med mit bryst satte det i gang, for jeg græd sgu ikke synderligt meget over at jeg kunne dø af det, hvis alt gik galt eller at jeg skulle igennem en større operation. Det var det der med at indse at der faktisk var ret mange mennesker omkring mig som ikke var ligeglade. Det var et totalt chok og jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre med det for jeg har altid følt at jeg ikke var specielt vigtig for nogen når det kom til stykket. Jeg er en biperson i mit eget liv.
Jeg tror ikke rigtig mit system kan håndtere at jeg faktisk er holdt af. Det er skræmmende. Det var nemmere da mit mentale billede af min egen begravelse var en tom kirke med et par folk, der var der, bare for at være flinke.
Måske giver det ikke mening, men det var nemmere at være ligegyldig end pludselig at betyde noget for nogen. Så er man tvunget til at konfrontere, hvor ondt det har gjort at leve på den anden måde hele sit liv.
Det er også hårdere end det burde være, at finde en god som også passer til en. Især fordi det er dig der skal lave alt det hårde arbejde, den skal bare sidde og være pisse irriterede og stille de helt rigtige spørgsmål, som man egentlig ikke har lyst til at svare på.
Det lyder også som noget af et shock at få! Men jeg tænker at det gør dit liv meget bedre, når du kommer ud på den anden side! ❤️❤️❤️
Sandt <3
Det lyder som en ret intens weekend :(
Hvad er der med jobbet ?
Ja, det er bare hårdt ligenu. Er meget, meget træt, lol.
Mht jobbet, så er den pæne version er at jeg er vokset fra stedet og folkene eller omvendt. Måske er de vokset fra mig. Hvem ved?
Har i nogle år følt at jeg ikke længere hørte til i det miljø og den følelse bliver kun værre, så nu trækker jeg stikket.