Endnu en uge er gået og søndag er derfor en god dag hvor man kan reflektere over sit mentale helbred og dele sine tanker og på den måde afrunde den forgangne uge.
Hvordan har du haft det? Er der noget, der har fyldt meget, gjort dig glad, eller måske været udfordrende?
Del så meget eller så lidt, som du har lyst til.
Denne tråd oprettes automatisk af botten hver søndag kl 06.
Hvis du har spørgsmål til botten eller ønsker at bruge den på et fælleskab, så skriv til @President_Pyrus@feddit.dk .
Vi var ude ved Vesterhavet i går aftes/nat og ledte først efter slebne glasskår, og så efter rav. Det var faktisk pisse spooky at traske rundt derude i buldermørke, kun med to UV-lygter som eneste belysning.
Og til dem, der ikke ved det: det optimale er at lede efter rav om natten med UV-lygter fordi ravet lyser meget kraftigt og bliver let at spotte sammenlignet med om dagen hvor alle farverne blender sammen. Under UV-lys, er rav enten neongult eller orange. Meget organisk materiale lyser også op, så nogle gange tror man at man har fundet noget, og så er det bare et stykke tang, et krabbeskjold eller alger på en sten.
Nogle typer kvarts-agtige sten lyser også op, omend svagere end rav, men man kan godt blive narret alligevel. Når man så kommer hjem i dagslys er det rimelig nemt at se hvad der er rav og hvad, der ikke er, men rav-testen er den bedste måde at sortere i sine fund. Flyder det i ferskvand, er det plastik eller paraffin. Flyder det i saltvand, er det rav. Flyder det slet ikke, er det en sten.
Det blev i øvrigt kun til to stykker glasskår, men en helvedes masse rav. Vi testede lige vores fund her til middag og fik sorteret stenene fra.
Os, der laver rav-testen.
Godkendt rav. Den store klump lyser vinrødt i solen. Meget smukt! :D
UV-lygter
Hvilken lygte brugte i? Nu får jeg næsten selv lyst til at prøve det, hvis da ikke sådan en lygte er alt for dyr 😅
Altså, jeg tror egentlig at man kan få dem til forholdsvist billige penge, men min kæreste købte vist nogle halvdyre nogle i sin tid - vi har haft dem i nogle år - fordi han gerne have god kvalitet. Jeg kan ikke lige huske mærket 😅
De fås i alle mulige prislejer (fra 100kr til flere tusinde) og veksler mellem amatør og super pro-udstyr. Vores er nok et sted midt mellem.
Lyder faktisk ret fedt, må lige gemme din kommentar :)
Det er sjovt!
Kan i øvrigt anbefale at du tager ud og leder efter at der har været stormvejr. Ravet ligger oftest i det man kalder pindelag, altså tang og kviste og alt muligt andet ral, som ikke vejer så meget. De bedste ravsæsonner skulle være vinterstormene i januar-februar, men man skal være hurtig, for rav-entusiasterne - de dedikerede af dem - er de første til fadet og er de vilde nok, så render de rundt med UV pandelamper, store fiskenet og i waders ude i vandet og skovler de bedste stykker til sig, mens de bliver hvirvlet ind af blæsevejret.
Så vilde er vi slet ikke hjemme hos os, så vi går bare rundt og finder de småstykker som entusiasterne enten har overset eller ikke gider have. Der er en hel kultur inde for ravjagt. Det er ret vildt.
Travlheden præger generelt foråret. Uønskede planter skal tæmmes og brændelagrene skal toppes op, så vi kan opvarme vores gamle landhus uden at varmeregningen stikker helt af.
Dette forår har dog været anderledes: Efter kort tids sygdom gik min svigerfar bort. Få måneder forinden var han aktiv i foreningsliv, cyklede, sejlede og planlagde kommende ferier med sin kæreste. Han var en sej og inspirerende mand, der viste alle, at livet leves bedst med åbne arme, kærlighed og optimisme. Det var klart nogen af hans spidskompetencer.
Men det er ikke direkte ham, dette skriv handler om. Min hustru tog plejeorlov, og da hendes far boede 1,5 times kørsel fra os, kunne det slet ikke betale sig for hende at komme hjem i hverdagene. I weekenderne tog andre over, så da holdt hun for det meste “fri” og kom hjem. Jeg fik derfor fornøjelsen af, på et praktisk niveau, at opleve at være aleneforælder i omkring tre uger. Vores vanlige arbejdsgange i hjemmet er ret opdelte. Ikke fordi vi forherliger klassiske kønsroller. Det er bare blevet sådan, fordi det virker.
Min hustru laver madpakker, vasker tøj osv, og jeg laver biler, havetraktorer, vedligeholder gården samt arealer og laver brænde osv osv. Der var derfor nogle opgaver jeg skulle overtage, som jeg nærmest aldrig berører til hverdag. Madlavning deles vi om, men for tiden er det klart mest min hustru der laver aftensmad. Madpakker, vasketøj, lægge tøj frem og skifte af sengetøj var nyt. Min hustru sværger til ikke at have en tørretumbler fordi den bruger for meget strøm. Var tøjet mit område, ville jeg på stedet have købt en tørretumbler. Ikke fordi jeg ikke har tid til at tørre det, men fordi det sparer en håndtering. Det tager bare tid at hænge sokker og underbukser op. Ville nok kun bruge den til sokker og underbukser. Ville købe så mange sokker, at man kunne fylde en en helt vaskemaskine af gangen. Har faktisk købt 30 par ensfarvede sokker til ungerne efter min oplevelse. Min hustru kører forskellige tema-sokker, så de skal matches efter hver vask. Det er imo unødig over-komplicering.
Alt i alt har man ret travlt når man i hverdagene er alene med hus og to børn. Specielt de dage der er fritidsaktiviteter. Når alt er klaret, opdager man at stuegulvet ligner en sandkasse og at ungernes spejderting til dagen efter, er væk. Der er hele tiden noget. Man er på arbejde i hjemmet fra man kommer hjem til man skal i seng. Umiddelbart kan jeg ikke anbefale at blive aleneforældre. At have børn kræver mindst to mennesker. Optimalt to mennesker plus en solid omgangskreds af bedsteforældre. Jeg tror er det er umuligt for næsten alle at levere god forældre-kvalitet i den lange bane, hvis man står alene med det. Specielt hvis man samtidig har almindeligt fuldtidsarbejde.
Ungerne klarede det som små superhelte. De var så dygtige og tilpassede sig en moderløs hverdag lige med det samme, samtidig med at de skulle rumme deres morfars sygdomsforløb.
Travlheden har endnu ikke lagt sig. Der er mange praktiske ting der skal på plads i forbindelse med dødsfaldet og afviklingen af hans bolig og alle hans ting osv. Har stort set ikke haft tid til at skrive her inde.
Planterne holder jo ikke sig selv nede, og kaffekoppen er tom, så må hellere lette dynen og svinge benene ud over sengekanten. Rigtig god søndag til jer.
Kondolerer mange gange. Hvordan tager ungerne det?
Tak for at dele dine tanker og oplevelser. Det er tydeligt, at du har båret meget i denne tid, både sorgen over at miste din svigerfar, som lød som en fantastisk og inspirerende mand, og den praktiske og følelsesmæssige udfordring ved at være aleneforælder, selvom det kun var midlertidigt.
Det er virkelig imponerende, hvordan I som familie har håndteret det hele, og hvordan dine børn har tilpasset sig med sådan en styrke. Det siger meget om det trygge fundament, I har skabt for dem. I virker som nogle virkelig gode forældre.
Samtidig er det også helt forståeligt, at du nu føler, at det ikke er en opgave, man bør stå alene med på lang sigt. At være forælder er en fælles indsats, og det er okay at erkende, at det kræver mere end én og at det er hårdt, når livet alligevel er fyldt med så meget andet. Jeg har en veninde der er alenemor med 3 (donor), kæmpe respekt, ikke. :)
Jeg håber, I får lidt ro til at bearbejde sorgen og de praktiske ting, der følger med. Og at der snart bliver tid til at nyde en kop kaffe, der ikke bliver kold, og måske endda til at skrive lidt mere herinde, når livet igen åbner sig for det. Stor respekt for din ærlighed og indsats.
Mine tanker er med dig og din familie. Rigtig god søndag til dig også.
Ungerne er helt naturligt kede af det og græder i perioder, som de bør og som det forventes. Der har været aftener hvor de har haft meget svært ved at sove. De tager det “sundt” og lige efter bogen.
Det siger meget om det trygge fundament, I har skabt for dem. I virker som nogle virkelig gode forældre.
1000, tak. Og giver dig ret i din observation; deres kerner er solidt og stabilt plantede. Det er faktisk bevidst noget vi har haft i tankerne siden de blev født. Og det har umiddelbart virket. De er begge mega seje, de tør i den grad at være sig selv, og de går ikke på kompromis med deres integritet og fx holder andre udenfor i skolen, selvom bestemmer pigerne i klassen gør det.
:) det er virkelig godt at høre, var heller ikke i tvivl. Det kan være så traumatiserende for et ungt menneske med tab og sorg.
1000, tak.
Og mener det! - Det er tydeligt, at mærke i dine skriv. Sundt! :)
Vores liv føles pt. lidt ligesom om vi er to trætte og overstimulerede hobbitter herhjemme som bliver trukket efter to understimulerede og overenergiske huskyer, og så håber på det bedste.
Vi har begge ADHD, vores børn har højst sandsynligt også ADHD, og så er mindst én af dem særligt begavet.
50 % af tiden er det en fornøjelse at blive trukket efter de her understimulerede huskyer, og 50 % af tiden kunne det være rart med en lille pause.
Men livet er godt, vi mangler bare en hær af dværge der også lige kunne rydde op efter os, når alt er blevet splittet til atomer.
Jeg læste lige i går, at man som forældre kan få noget tilskud, hvis man har børn med adhd som har det med at ødelægge ting og/eller glemme ting. Ikke et problem vi har, endnu, men mine forældre havde kunne trække meget på de tilskud i hvert fald.
Lyder hårdt. Er jeres børn i skolealderen endnu?
Det er det, men brokker mig mest for hyggens skyld.
Nej, vuggestue og børnehave. Ved ikke om det er bedre eller værre end at have skolebørn.
Har selv ét barn i børnehave, så det skal jeg heller ikke kunne sige.
Men når I begge har, ja, livserfaring med ADHD, så har I nogle gode forudsætninger for hvordan I kan støtte børnene, som de bliver ældre. Når man endelig kommer igennem køen i Psykiatrien, så er der alligevel nogen mere hjælp og viden hente på ADHD, end vi er vokset op med.
Det har været en ret spøjs uge, med mange blandede følelser.
I starten af ugen var jeg jo ret nervøs for at tage til og fra arbejde, grundet en utryg situation med en kunde I sidste weekend. Men samtidig en stor lyst til at være på arbejde og rigtig mange sejre hele ugen. Bl.a. fik jeg endelig ny kontrakt til min forfremmelse fra d. 1. Det er ikke den store stilling jeg mistede grundet interne problemer, men det en lønforhøjelse og fancy titel. Grundet et par tabte bolde/travlhed oppe i systemet fik jeg først snakket med krisepsykologen i fredags, hvor tingene var kommet så meget på afstand at jeg ikke helt ved hvor meget jeg fik ud af det, udover ros for mine refleksioner og egen håndtering af det hele.
Tilgengæld er min skulder blevet så godt, at jeg jeg er begyndt at brodere igen, og jeg får faktisk holdt pauser og strukket ud, så der er en chance for at jeg ikke bare ødelægger den igen med det samme! Selv om den ikke er helt begejstret for Ca. 1000 sting på 2 dage… men det er da bedre end hvis det havde været 1000+ på en dag som jeg plejer 😂
Så alt i alt egentlig en rigtig god uge
Først og fremmest en opdatering fra vores lille hjørne af verden. Konen er, stadig gravid og hvor vi for en uge siden havde en rigtig god oplevelse med fødeafsnittet og jordemødrene, har det desværre taget en markant drejning.
Fredag var konen så presset af smerter og manglende søvn, at vi kontaktede fødeafsnittet igen. Vi havde tidligere fået besked på at gøre netop det, hvis smerterne fortsatte eller blev værre. Ved første kontakt fredag var de forstående, men kunne ikke gøre mere på grund af manglende ressourcer. Det kan jeg egentlig godt forstå, men de lagde dog vægt på, kontakt os igen. Konen følte ikke, at være blevet mødt.
Lørdag blev det en helt anden historie. Konen ringer igen, fortæller om smerternes intensitet, om hvordan forløbet har været de seneste uger, og om de komplikationer, hun har haft ved tidligere fødsler. Hun bliver ikke mødt med forståelse eller bekymring, men med en dialog, der desværre endte sådan her:
Konen: “Jeg har det meget svært med de mange smerter og symptomer. … (Skåner jeg for beskrivselserne) …siden søndag har jeg været åbnet næsten 4 cm, og livmoderen er forkortet. Tager Panodil og bruger varmepude. Men jeg sover ikke, er mentalt på et hårdt sted. Jeg har også en historik med fødselskomplikationer og præmatur. Aftalen med jer er, at jeg kontakter jer igen, hvis det fortsatte. Forresten så har jeg brug for at fortælle, jeg havde en samtale i går, som jeg blev rigtig ked af, hvor jeg følte jeg ikke blev mødt.”
Jordemoder: “Jamen, det du oplever er jo normalt. Det kan vi ikke hjælpe dig med. Du kan tage et varmt bad og Panodil hver 6. Time.”
Konen: “Okay, men jeg har så stærke smerter, og jeg føler ikke Panodil eller bad virker. Jeg fik besked på at kontakte jer igen efter nogle dage, hvis det fortsatte både af jer sidste søndag og af min egen jordemoder tirsdag?”
Jordemoder: “Jamen, vi sætter ikke fødsler i gang før uge 39!”
Konen: “Jeg siger ikke, at jeg vil sættes i gang. Jeg har brug for hjælp mod smerterne og en håndsrækning til det mentale.”
Jordemoder: “Jamen, tag en Panodil hver 6. time og et varmt bad.”
Konen: “Jeg er blevet lovet, at hvis smerterne blev værre, kunne jeg komme ind til jer?”
Jordemoder: “Det må du da gerne… Men hvad nytter det?”
Konen: “Jeg kan mærke, at samtalen bliver ubehagelig, og jeg bliver paf.”
Jordemoder: “Må jeg ikke lige få dit CPR-nummer?”
Konen: “Nej, det må du ikke. Jeg lægger på nu, for jeg finder samtalen ubehagelig.”
Jordemoder: “Nå, okay.”
Det er svært at sætte ord på, hvor frustrerende og nedslående det er at blive mødt sådan, når man hat sat sin lid til systemet. Konen har gjort alt, hvad hun kunne fulgt anvisninger, søgt hjælp, og forsøgt at kommunikere tydeligt. At blive afvist med en Panodil og et varmt bad, når man står midt i det her, det føles nedværdigende. Vi var faktisk i tvivl om, det var os der var for pylrede. Det er vi absolut ikke, det her handler om at blive mødt med respekt og medmenneskelighed, når man rækker hånden ud.
Så det var vores kedelige opdatering for denne gang. Vi håber, at ugen har været bedre for jer andre derude. ✨
På en helt anden note åbnede jeg for Civ 7 i aftes. Det var en god oplevelse, selvom jeg stadig er skuffet over det nye spil. Det ser dog ud til, at de har lyttet og retter til med en kommende opdatering. Selve spillet er også fint nok egentlig.
Typo: hæhæ beskrivselser. 😂 cute.
Vi havde lidt den samme oplevelse med vores fødegang. Men jeg kan næsten ikke blive sure på dem over det. Alle jordmødre vi har haft mødt igennem vores sammenlagt 50 timers fødsel har været de sødeste mennesker, men hvis min kone har haft ringet ind pga smerter, så forsvinder den der empati og forståelse ligesom for dem over telefonen, nok fordi man “forstyrrer” dem midt i at hjælpe nogen som allerede er indlagt.
Det må være enormt svært for dem at skelne mellem dem som har smerter udover det sædvanlige og dem som har almindelige smerter. Jeg kunne forestille mig at de får alt for mange opkald fra kvinder som har “almindelige” smerter. Min kone hører lidt til den sidste gruppe her, hun håndterer generelt smerte rigtig dårligt, men hendes oplevelse er selvfølgelig lige så rigtig som andres, men svært at gøre så meget ved. Men, så går det ud over dem som har brug for hjælp, som har smerter uden for det normale.
Men det har lært os, at sætte os godt ind i hvad der normalt og unormalt, og hvad der differentierer det normale fra det unormale og så lægge vægt på de ting, fordi det er de nøgleord de leder efter når man ringer ind.
Men held og lykke med det hele, og råb højt og stå ved jeres oplevelse! Graviditet og fødsel er godt nok en bitch for de fleste. Selvom at smerterne er “normale”, så kan oplevelsen af dem altså være mindst lige så vigtige/rigtige. Bliver din kones nervesystem kørt fuldstændig i bund, så har hun ikke noget at stå i mod med til fødslen og tiden bagefter, og hvis hun så heller ikke føler sig hørt fra sygehuset, så kan det godt blive svært. Tag evt fat i jeres egen læge og fortæl om jeres oplevelse, så i kan få lagt en plan for at de kone bedre kan komme igennem den sidste tid. Det gjorde vi og det hjalp enormt meget for min kone, at blive hørt og få lagt en helt konkret plan.
Tak for dit indlæg, det giver virkelig stof til eftertanke.
Du har helt ret i, at jordemødrene har et utroligt svært job, og de er ekstremt dygtige, hvor de hele tiden skal vurdere, hvem der har mest brug for hjælp lige nu. Som resten af sundhedsvæsnet.
Og ja, det må være umuligt at skelne mellem “almindelige” smerter og noget, der kræver akut opmærksomhed, når man sidder i den anden ende af en telefon.
Jeg kan godt forstå, at du ikke bliver sur på dem. Vi har også mødt fantastiske jordemødre, når vi har været inde, de er virkelig dygtige og omsorgsfulde.
…det her med telefonkontakten… det er, som om der sker et skift. Jeg skal nok bare lige have det lagt, også ikke lade det overskygge forløbet. Og jeg er også max presset og træt.
Følelsen af, at man pludselig bare “endnu et opkald”, og den der empati og forståelse, man møder ansigt til ansigt, forsvinder lidt. Det er nok, som du siger, fordi de er midt i at hjælpe nogen, der allerede er indlagt, og så bliver man til en “forstyrrelse”.
Vi har også lært, at man skal være rigtig præcis med, hvad man siger, når man ringer. Men selvom vi prøvede at være gode beskrivende, så endte det alligevel med et “tag en Panodil”.
Det, du skriver om at sætte sig ind i, hvad der er normalt og unormalt, er virkelig godt. Vi har også prøvet at lære det, især efter de tidligere fødsler. Der er virkelig meget misinformation og tabt viden.
Tak for dine ord og din forståelse. Det betyder meget at høre fra nogen, der har prøvet noget lignende. Og du har helt ret graviditet og fødsel er en “bitch”, uanset hvordan det går. Men det hjælper at vide, at man ikke er alene i det.
Jeg tager fat i lægen, vi har også en jordemoder tilknyttet. Tager en samtale med dem om det hele.
Jeg forestiller mig at det er en kombination af tilvænning og ressourcer. Der er nok gravide der ringer ind hele tiden om bekymringer og når de eksponeres for de bekymringer konstant er det nok svært at blive følelsesmæssigt investeret i hver eneste af dem. Samtidig har de nok ikke ressourcer til at få enhver bekymret gravid indlagt en aften (eller hvad i tænkte der skulle ske ved at komme ind, ved ikke hvad i har tænkt). Fødegangene har nogle gange meget travlt.
Det er desværre et udpint system der ikke kan gribe alle bolde og nu var i den uheldige bold der blev tabt på gulvet. Det er selvfølgelig ikke i orden.
Tak for dit svar. Ja, du har ret i, at det er symptomer på et udpint system. Men det er også et symptom på et system, der ikke bare mangler ressourcer det mangler også konsistens og ansvarlighed.
Det var ikke os, der lagde op til kontakten. Det var fødeafsnittet selv, der både søndag og tirsdag bad os om at ringe igen, hvis smerterne fortsatte. De sagde lige ud, at konen ikke skulle være i den situation, hun var i. Samt at hun skulle have hjælp, hvis det blev værre. Dertil var hun så langt, at fødslen nok skulle igsng inden for dage.
Og så, når vi følger deres egne instruktioner, bliver vi mødt med en 180-graders drejning: Pludselig er det “normalt”, pludselig er der “ingenting at gøre”, pludselig er det os, der er “for pylrede” (egen tolkning)
Det er for mig et spørgsmål om måden, det håndteres på. Når vi alle møder det offentlige og får handlemuligheder, henvisninger og endda lovning, at man kan få hjælp, og så bliver man afvist med en Panodil og et “hvad nytter det?”, så er det ikke bare et system under pres, det er et system, der svigter sine egne løfter.
Det et vigtigt vi pointeret det her, så vi ikke er med til, at retfærdiggøre systemet.
Noob spørgsmål: hvorfor har hun ondt ? Husker ikke at min hustru havde smerter før veerne startede. Er de startet? Er fødslen for tidligt i gang?
Veerne startede for en uge siden. De kom med 7-10 minutters mellemrum, nogle ret lange og med dem fulgte endnu hårde smerter i nedre ryg, underliv og mave ,( der har været markant flere smerter i 2. Og 3. trimester). Derfor tog vi kontakt til fødeafsnittet både lørdag og søndag. Det var ikke bare “øvelsesveer” eller “ubehag”, det var rigtige veer i følge fødeafsnittet, og de holdt ved. Dertil åbnede hun sig hurtigt. Vi troede, det kunne være præmaturfødsel, for begge de andre børn blev født i uge 35+. Så det var ikke urimeligt at forvente, at det ville ske igen. Men de ville ikke igangsætte, da vi samen var enige om, at det bedste var at vænte for nu, i håbet om, at barnet blev inde lidt mere og konen selv igangsatte fødsel.
Så denne graviditet har været markant hårdere end de andre. Flere smerter, flere veer, mere slid.
Der var også stor forskel på vores. Den ene tog over 24 timer. Med den anden nåede vi stort set ikke på hospitalet. Det er så vild en tid der slet ikke kan beskrives eller sammenlignes med noget andet. Det er bare stort. Held og lykke med det.
Jeg varmede et fugtigt håndklæde der lå i en plastikpose op i mikroovnen og holdte det min min kones lænd. Det var faktisk det der gav den største smertelindring.
Hvis din kone er bange, måske bange for de kommende smerter, tror jeg den bedste smertelindring man kan give, er at få reduceret angsten. Da min kone og jeg var i gang med at føde i over 24 timer, overhørte jeg en del andre fødsler. Og der tegnede sig en mønster. Angst og panik gjorde alt værre. Og omvendt, med rette ro, kunne det meste klares.
Jeg varmede et fugtigt håndklæde der lå i en plastikpose op i mikroovnen og holdte det min min kones lænd. Det var faktisk det der gav den største smertelindring.
Det er en lifesaver, jeg står også med en slynger hver dag (altså ikke i kone i slyngen, tøhø), rundt om maven, også står jeg bagved og afhjælper “byrden” og laver rysteøvelser mm. Der er mange små hjemmefif, der virkelig gør en forskel!
Hvis din kone er bange, Hmm… Ja selvfølgelig er hun angst og bange. Vi har oplevet forskellige ting i graviditeter (især fødslerne har været hårde også +24 timer, men operationer mm.) som hun måske ikke fortæller / er helt bevidst om, på trods af vi har gennem arbejdet det en del. Vi har generelt været et vildt godt team og klaret fødslerne med ros fra jordmødre og læger på trods af det vi har stået i. Derfor er jeg måske også ekstra OBS på det hele, for hun er ikke kvinden der som sådan “pylrer”. (ligemeget hvem man er, er det ikke pyldret, at være gravid, smerte er smerte)
Sådan mærkelig tid, der har stået meget på at skulle finde ud af. Hvilken vej kæresten og jeg skal, når vi står og gerne vil havde ham til Danmark. Så har gennem læst nyidanmark en del, synes bare ikke rigtigt nogle af mulighederne passer på vores situation. Det kunne selvfølgelig været meget nemmere, vis ikke Brexit’erne havde vundet for 7-8 år siden. Situation er sådan set han er ufaglært, men arbejdet størstedelen af sit arbejdsliv inden for cnc metal. Men de seneste par år, med tests af diamantbor til oile og gas. Samt vedligeholdelse og reparation af selvsamme maskiner. Mens situation fra min side af er 2 år førtidspension, snart 3 år. Efter at haft prøvet og gjort, alt jeg kunne på kontanthjælp inden da for at blive selvforsøgende. Basalt set alt jeg har arbejdet, kan samles til Ca. 2-3 sæsoner da jeg var ung ellers uddannelse og en masse frivilligt før jeg røg i kulkælderen i start 20’erne. Men når man så læser nyidanmark, så det som om jeg nærmest kun finder alt det vi ikke lever optil. Samt jeg rykket hjem til mine forældre, for snart 6 måneder siden, fordi jeg fik en ny nabo der var psykisk voldig og gjorde mig utryg. I den lejlighed, jeg boede i,hvor jeg havde boet i 8 år. Så i følge hjemmesiden, må man ikke bo hjemme hos ens forældre selvom det er et 175 kvm stort hus. Som er for stort til bare 2, derfor forslog de faktisk jeg bare flyttet hjem igen. Trods en alder af 30 år, når situation nu var som den var og sparet huslejen + udgifter ~ rundt regnet 5000-6000 kr sparet i totalen pr måned. Der betales trods alt, stadigvæk og meget insisterne fra min side til mad, samt jeg hijacket internettet - jeg er absolut ikke til 4/5g mobil netværk internet. Det skal helst være fiber, så man faktisk kan spille fx valheim og ark. Men føler det er godt nok opad bakke, med at finde rundt i reglerne også finde ud af, hvad vi skal gøre eller ændre på, for at det hele kan lykkes - helst uden, at jeg skal til at flytte igen. Med mindre han finder et job tilbud uden for djursland, der kan få ham herovre på arbejdsvisa.
Når jeg ikke lige har bøvlet med nyidanmark, godt gennemlæst uden løsning. Så har jeg haft godt gang i køkkenhaven, der er en masse til forspiring også jeg haft gjort et godt stykke af haven klar til kartofler. Kartofler er noget vi alligevel spiser en del af, så hvorfor ikke bare plante 15 kvm kartofler også se hvor mange vi får?
