Endnu en uge er gået og søndag er derfor en god dag hvor man kan reflektere over sit mentale helbred og dele sine tanker og på den måde afrunde den forgangne uge.
Hvordan har du haft det? Er der noget, der har fyldt meget, gjort dig glad, eller måske været udfordrende?
Del så meget eller så lidt, som du har lyst til.
Denne tråd oprettes automatisk af botten hver søndag kl 06.
Hvis du har spørgsmål til botten eller ønsker at bruge den på et fælleskab, så skriv til @President_Pyrus@feddit.dk .
Vi havde lidt den samme oplevelse med vores fødegang. Men jeg kan næsten ikke blive sure på dem over det. Alle jordmødre vi har haft mødt igennem vores sammenlagt 50 timers fødsel har været de sødeste mennesker, men hvis min kone har haft ringet ind pga smerter, så forsvinder den der empati og forståelse ligesom for dem over telefonen, nok fordi man “forstyrrer” dem midt i at hjælpe nogen som allerede er indlagt.
Det må være enormt svært for dem at skelne mellem dem som har smerter udover det sædvanlige og dem som har almindelige smerter. Jeg kunne forestille mig at de får alt for mange opkald fra kvinder som har “almindelige” smerter. Min kone hører lidt til den sidste gruppe her, hun håndterer generelt smerte rigtig dårligt, men hendes oplevelse er selvfølgelig lige så rigtig som andres, men svært at gøre så meget ved. Men, så går det ud over dem som har brug for hjælp, som har smerter uden for det normale.
Men det har lært os, at sætte os godt ind i hvad der normalt og unormalt, og hvad der differentierer det normale fra det unormale og så lægge vægt på de ting, fordi det er de nøgleord de leder efter når man ringer ind.
Men held og lykke med det hele, og råb højt og stå ved jeres oplevelse! Graviditet og fødsel er godt nok en bitch for de fleste. Selvom at smerterne er “normale”, så kan oplevelsen af dem altså være mindst lige så vigtige/rigtige. Bliver din kones nervesystem kørt fuldstændig i bund, så har hun ikke noget at stå i mod med til fødslen og tiden bagefter, og hvis hun så heller ikke føler sig hørt fra sygehuset, så kan det godt blive svært. Tag evt fat i jeres egen læge og fortæl om jeres oplevelse, så i kan få lagt en plan for at de kone bedre kan komme igennem den sidste tid. Det gjorde vi og det hjalp enormt meget for min kone, at blive hørt og få lagt en helt konkret plan.
Tak for dit indlæg, det giver virkelig stof til eftertanke.
Du har helt ret i, at jordemødrene har et utroligt svært job, og de er ekstremt dygtige, hvor de hele tiden skal vurdere, hvem der har mest brug for hjælp lige nu. Som resten af sundhedsvæsnet.
Og ja, det må være umuligt at skelne mellem “almindelige” smerter og noget, der kræver akut opmærksomhed, når man sidder i den anden ende af en telefon.
Jeg kan godt forstå, at du ikke bliver sur på dem. Vi har også mødt fantastiske jordemødre, når vi har været inde, de er virkelig dygtige og omsorgsfulde.
…det her med telefonkontakten… det er, som om der sker et skift. Jeg skal nok bare lige have det lagt, også ikke lade det overskygge forløbet. Og jeg er også max presset og træt.
Følelsen af, at man pludselig bare “endnu et opkald”, og den der empati og forståelse, man møder ansigt til ansigt, forsvinder lidt. Det er nok, som du siger, fordi de er midt i at hjælpe nogen, der allerede er indlagt, og så bliver man til en “forstyrrelse”.
Vi har også lært, at man skal være rigtig præcis med, hvad man siger, når man ringer. Men selvom vi prøvede at være gode beskrivende, så endte det alligevel med et “tag en Panodil”.
Det, du skriver om at sætte sig ind i, hvad der er normalt og unormalt, er virkelig godt. Vi har også prøvet at lære det, især efter de tidligere fødsler. Der er virkelig meget misinformation og tabt viden.
Tak for dine ord og din forståelse. Det betyder meget at høre fra nogen, der har prøvet noget lignende. Og du har helt ret graviditet og fødsel er en “bitch”, uanset hvordan det går. Men det hjælper at vide, at man ikke er alene i det.
Jeg tager fat i lægen, vi har også en jordemoder tilknyttet. Tager en samtale med dem om det hele.