Så er det endelig fredag! Dette er tråden, hvor der kan snakkes om alt og intet.
Denne tråd oprettes automatisk af botten hver fredag kl 6.
Hvis du har spørgsmål til botten eller ønsker at bruge den på et fælleskab, så skriv til @President_Pyrus@feddit.dk .
God weekend!
Tak for krammet, og for båd-billedet – det sidder lige i skiven… Som altid er du skarp ;)
Fordi jeg er så bange for, at den enkelte sidder en aften, en weekend eller længere og ikke rækker ud. Pt. har jeg mobiltelefonen åben weekenden over for en, som er selvmordstruet. Det er bare vigtigt for mig, at hvis vedkommende er så bange for at række ud til Livslinjen, så er jeg der i hvert fald.
<3 og det er jo skørt af os, for du har et hjerte og en hjerne af guld. En omsorg og empati for verdens vidunderlige finurligheder, jeg sjældent møder. Men ja, den lille mig, der sidder derinde og kæmper for krammet, der aldrig kommer. Så længe vi genkender noget i hinanden, så healer vi vel sammen… så fjollet psykologisk som det end er :) (mens jeg sidder og griner lidt her for mig selv!)
Hah ja, imens lapper jeg så alle andres både og hjælper med at tømme dem for vand. Omend jeg dog selv, som her, rækker ud, fortæller og i stigende grad forsøger at vise mig selv, at det er ok at være sårbar, og at jeg lige kan fikse det der hul selv…
Kram igen! :)
Det kan jeg egentlig godt forstå! Min kæreste havde også en lang og hård periode, hvor han stod til rådighed 24/7 for en, der måske ikke var selvmordstruet, men i hvert fald meget meget meeeget presset og det tog den tid det tog. Han snakker aldrig om sit arbejde pga. tavshedspligt, men han endte med at snakke med mig om det i grove træk hen over månederne fordi det var for hårdt at gå med det selv. Jeg ved stadig ikke ret meget om situationen, andet end at det var alvorligt og at min kæreste var nødt til at være der for vedkommende indtil det var sikkert nok at slippe vedkommende. Taler du med din kone om, hvordan du har det eller går du mere med det selv? Forstår sgu godt at det tærer på dig. Det er et kæmpe ansvar at sidde med et andet menneskes liv i hænderne på en måde! Det ved jeg heller ikke om jeg ville kunne tage fri fra. Er du den eneste som vedkommende kan henvende sig til eller er der mon en kollega, hvor I kan sidde vagt på skift i weekenderne så borgeren ikke er alene, men du også får en pause?
Haha, tak for komplimenterne :#) og ja jeg tror også vi heler noget i hinanden når vi deler tanker og følelser med andre og vice versa. Det er sgu vigtigt! Under alle omstændigheder så skal du vide, at jeg synes, at du er god nok som du er og det er jeg sikker på at der er mange andre i dit liv, der også synes! Ellers er de nogle paphoveder xD Min kæreste siger altid til mig “du gør det jo så godt du kan og det er også godt nok”, så den skal du også lige have med på vejen!
Det er sgu også hårdt at lappe andre folks både mens ens egen båd er fyld med vand @,@ Synes at det er godt at du åbner op! Hvis det kan give dig blod på tanden til at være lidt mere sårbar irl overfor en du stoler på, så er det sgu også en win/win! Det gør det lidt nemmere at være overskudsagtig ude i verden, hvis man bare har ét sted hvor man kan være pisse ynkelig og vide at det må man godt være. Jeg er generelt kendt for at være mega glad og positiv og en yes can do-type ude i det virkelige liv, men i tunge perioder kommer jeg hjem og får æslet fra peter plys til at ligne en jubeloptimist xD det gør det hele lidt nemmere at holde til. Kunne godt unde dig at du også kunne lufte ud i følelserne så du ikke knækker på at skulle være den stærke hele tiden! Det dutter nemlig ikke!
Kram til dig <3
Først, så netop den der tavshedspligt er hårdt at gå med selv, der er så meget man går med selv. Altså der er selvf. måder hvorpå jeg kan få støtte af kollegaer, leder osv. men det er ikke altid det samme, som at fortælle det til ens nærmeste osv.
Ja lige her, nej, i den stilling jeg sidder i er jeg alene omkring det. Der er heller ikke noget der hedder weekend støtte. Kommunen har et åbent sted, også er der diverse telefonlinjer, PAM osv. Men i realiteten så er min generelle oplevelse, at det ikke bruges og tilliden til systemet er brugt op. Hvorfor jeg så sætter mig til rådighed, når livet når der ud. Det betyder ikke, at jeg ikke sammen med den enkelte ikke ligger en strategi, en safety plan, øver at ringe til diverse osv. så hvis mørket tager over, så står vedkommende helt alene. Nej nej! Der er en sikkerhed, og jeg har ro i det. Men alligevel, så er jeg da bange for, at det ikke var nok. Mange af de opgaver vi får er hårde og meget komplekse, hvorfor vi på den anden side, også tit opnår ret gode resultater, pga den tilgang, metoder osv. som burde et eller andet sted være standart, men det er ikke de følelser mange sidder med.
Lyt til det kloge, kloge menneske ;)
Jeg øver mig, det gav mig meget mere end jeg havde regnet med, at åbne lidt op idag for lidt af det. Kender det med, at være lidt for “juleoptimist” ;) hæh, glæder mig også til julen haha.