Så er det endelig fredag! Dette er tråden, hvor der kan snakkes om alt og intet.
Denne tråd oprettes automatisk af botten hver fredag kl 6.
Hvis du har spørgsmål til botten eller ønsker at bruge den på et fælleskab, så skriv til @President_Pyrus@feddit.dk .
God weekend!
Tak for det. Især dét med stigmatiseringen af neurodivergens dengang… det kender jeg jo egentlig alt til pga mit arbejde… Jeg gik i skole i en tid, som mange andre herinde, hvor vi ikke blev mødt med forståelse, men med “du må hellere se at ligne de andre”. Det sætter sig dybere, end man skulle tro. Husker tydeligt min klasselærers ord, da det blev for meget for mig; “Jamen X du er jo klassens klovn, du er selv skyld i det. Du skal bare opføre dig ordenligt”. Like WTF!
Derfor gør jeg nok også så meget mere, for de mennesker omkring mig, der IKKE skal opleve det samme, men bare rummelighed og forståelse!
Endnu en skam. Jeg har så svært ved, bare at være stolt over hvad jeg kan, og hvor dygtig jeg er til at være pædagog. Endda bare at skrive det her! Men tak, jeg er stolt!
Tak, og tak for dine mange gode vinkler, opslag og inputs!
Nu er det heldigvis heller ikke et krav at føle stolthed, ingen kan kræve det ene eller andet uanset situation. Vores følelser er komplekse og svære at forstå. Din skam kommer måske af en internaliseret “du er forkert” som så kommer igen når du får at vide “du bør føle stolthed, hvorfor gør du ikke det?”
Og det er derfor vi aldrig bør bagatellisere følelser eller forvente andre (eller os selv) føler noget specifikt. Men du kan føle stolthed! Jeg har selv oplevet hvordan følelser kan blive bagatelliseret og det eneste jeg kan sige er at din skam aldrig er forkert. Den bunder måske bare mere i noget fra fortiden en den givne situation lige nu.
Fx føler jeg også ofte en slags angst når folk spørger oprigtigt hvordan jeg har det. Det er ikke fordi jeg er bange for personen eller spørgsmålet men fordi det spørgsmål aldrig rigtig eksisterede for mig i min opvækst, så angsten er egentlig en følelsesforvirring af sorg over det jeg ikke havde. Men det gør mig stadig utilpas at blive spurgt og det er der ikke nogen der kan tage fra mig (tro mig, jeg har prøvet: mere ængstelighed!) og der heller ingen der kan sige at du ikke må føle skam. Følelsen er en kompleks reaktion på situationen, dig som person, og din fortid. Og andre kender kun en brøkdel af de sidste to hvis noget. Så husk at ingen følelse er en forkert følelse! Det bedste er at lade den passere af sig selv eller studere den for at prøve at forstå hvor den kommer fra.
Du rammer nogle underligt, vigtige pointer, jeg ikke før har skænket en tanke. Jeg har altid tænkt, det var noget ala jantelov internaliseret pis i mig, men nej du har nok ret. Det er noget dybere. Selvf. kan jeg føle stolthed, men om jeg har anerkendt det selv. Pas. Jeg har følt stolthed over menneskerne omkring mig og hvor utrolig seje de er. Men… ja. :) tak!
Jeg er glad for at det kunne gavne! Jantelov kan også have haft en lille indflydelse. Den lidt mere grove version “du skal ikke tro du er noget” er heller ikke just noget der siger “lyt til dine følelser. Stol på dine følelser”
Selvom janteloven på nogle punker kan være brugbar, så tror tror jeg også at den er skadelig på andre.