Som en, der voksede op i nærheden af en minkavler og har været inde, helt tæt på og se hvordan forholdene er som lille, så kan jeg kun sige, at det fanme er på tide at gøre det ulovligt. Folk forstår ikke hvor fucked up det er. Jeg legede nogle gange med minkavlerens datter og hun viste mig, hvordan de slår dem ihjel, hvilket var så mærkeligt at jeg i dag kun kan huske en stor rund maskine, som jeg simpelthen ikke forstod og jeg forestillede mig at de smed minkene derind og snurrede dem rundt ligesom i en tørretumbler, men det er nok ikke sådan det var. Kan bare huske mig at de viste mig det og at noget i min hjerne bare oversatte det til “stor, rund tørretumbler”.
Det blev en slags tapperhedstest at gå ind til minkburene og gå hele vejen igennem til den anden side. De dyr var fuldstændig vanvittige og de levede i hvad der svarede til rottefælder. Deres foder var en slags masse, der bare blev klattet ud på toppen af buret som de kunne slikke i sig gennem nettet og der lå små bjerge af lort på jorden under hvert bur. Forestil dig at du lever i en gitterkasse, der akkurat er stor nok til at du kan snurre rundt om dig selv og intet andet? Og snurre rundt gjorde de. Hele tiden. Når man gik igennem deres område, gik de fuldstændig amok. Bed i tremmerne, hvinede, løb rundt om sig selv og jeg var ikke et sekund i tvivl om at hvis der ikke var jernnet mellem mig og dem, så ville de æde mig levende.
Minkavleren kom hen en af gangene da jeg var på besøg og gav os nogle babymink at holde og jeg var så pisse bange for dem, men han tvang mig til at holde dem fordi “de er jo så søde”. Jeg var ræd for at de ville begynde at æde mig.
Der er noget meget sygt i at se dyr blive behandlet på den måde. Især dyr, der har brug for plads, ligesom mink har. Dyr, hvis natur byder dem at føjte omkring og bruge deres energi. Og man kan ikke engang introducere dem til naturen på nogen måde, for deres hjerner er ødelagte og deres vildskab passer ikke ind i vores økosystemer. Om de undslipper farmene på egen hånd eller bliver lukket ud af dyreaktivister, så er historien altid den samme. De smadrer lokale økosystemer. Det eneste rigtige at gøre er at slå dem alle sammen ihjel og lukke for denne modbydelige industri. Jeg kommer aldrig til at have skyggen af medlidenhed for minkavlere. De ved udmærket godt hvad de gør og jeg ruller øjne over alle de latterlige billeder på nettet af smilende avlere, der står og nusser med dyrene. Det er på ingen måde sådan det er i virkeligheden. Stikker du så meget som en finger ned til de dyr, så æder de den. En blanding mellem vanvittig aggression og måske også en desperation for at sanse andet en jernnet og smatmad.
Desuden har minkpelse altid været klamme. De havde mange af dem, på den farm og pigen jeg legede med havde nogle stykker som hun legede med. Jeg tror måske bare at det var psykisk fra min side, men jeg syntes altid at jeg kunne lugte deres pis i de pelse. Ligesom ude i burene, hvor den eneste lugt de dyr nogensinde kendte i deres korte liv, var lugten af deres egen arts ekskrementer. Jeg syntes altid at jeg kunne lugte det i minkpelse. Også fra andre steder når folk gik rundt med dem. De lugtede alle sammen af minkpis i min næse. Jeg er sikker på, at hvis jeg den dag i dag blev præsenteret for en minkpels, så ville jeg stadig lugte minkpis. Jeg kan lugte det nu, blot ved at tænke på det.
Som en, der voksede op i nærheden af en minkavler og har været inde, helt tæt på og se hvordan forholdene er som lille, så kan jeg kun sige, at det fanme er på tide at gøre det ulovligt. Folk forstår ikke hvor fucked up det er. Jeg legede nogle gange med minkavlerens datter og hun viste mig, hvordan de slår dem ihjel, hvilket var så mærkeligt at jeg i dag kun kan huske en stor rund maskine, som jeg simpelthen ikke forstod og jeg forestillede mig at de smed minkene derind og snurrede dem rundt ligesom i en tørretumbler, men det er nok ikke sådan det var. Kan bare huske mig at de viste mig det og at noget i min hjerne bare oversatte det til “stor, rund tørretumbler”.
Det blev en slags tapperhedstest at gå ind til minkburene og gå hele vejen igennem til den anden side. De dyr var fuldstændig vanvittige og de levede i hvad der svarede til rottefælder. Deres foder var en slags masse, der bare blev klattet ud på toppen af buret som de kunne slikke i sig gennem nettet og der lå små bjerge af lort på jorden under hvert bur. Forestil dig at du lever i en gitterkasse, der akkurat er stor nok til at du kan snurre rundt om dig selv og intet andet? Og snurre rundt gjorde de. Hele tiden. Når man gik igennem deres område, gik de fuldstændig amok. Bed i tremmerne, hvinede, løb rundt om sig selv og jeg var ikke et sekund i tvivl om at hvis der ikke var jernnet mellem mig og dem, så ville de æde mig levende. Minkavleren kom hen en af gangene da jeg var på besøg og gav os nogle babymink at holde og jeg var så pisse bange for dem, men han tvang mig til at holde dem fordi “de er jo så søde”. Jeg var ræd for at de ville begynde at æde mig.