Så er det endelig fredag! Dette er tråden, hvor der kan snakkes om alt og intet.
Denne tråd oprettes automatisk af botten hver fredag kl 6.
Hvis du har spørgsmål til botten eller ønsker at bruge den på et fælleskab, så skriv til @President_Pyrus@feddit.dk .
God weekend!


Tre ting:
Vi har fået en ny nabo. Hun virker frisk! Har ikke set eller talt med hende endnu,men har hørt hende, hendes familie og venner på indflytningsdagen grine og joke med hinanden og det er jo et godt tegn!
Vi bruger vores ferie på at tømme mit kontor oppe på arbejdet. Det går langsomt, men fremad. Jeg har ryddet op på mit værelse derhjemme for at få plads til de småting jeg har valgt at beholde. Resten ryger på genbrugspladsen. Har ikke overskuddet til at gøre mere ud af det. Værelset derhjemme er blevet meget mere organiseret og rart for mit hoved at være i.
Min kreativitet er begyndt at kigge ind lidt oftere. Jeg har sågar arbejdet på et af mine fiktive sprog og fået lavet en okay lille oversigt over de sommerfugle vi havde besøg af i haven i år. Kan ikke huske hvornår jeg sidst for alvor har hevet penne, pensler og vandfarver frem for at lave noget. Det er sgu nok fem år siden. Er lidt rusten, men det var stadig sjovt at sidde og kradse de herlige små insekter ned på et stykke papir.
Det du kalder rustent er det jeg ville kalde for absolut overdrevent sejt! Ej, hvor jeg synes det er cool lige at male de sommerfugle der har været i haven på den måde! Kæmpe tommel op herfra!
Godt med tegn på en ny God nabo, det kan gøre en forskel i hverdagen :) Håber første møde forløber ligeså positivt som første indtryk.
Det er jeg virkelig glad for, at høre. Så er det lys for enden af det hele igen :) Det er dig virkelig fortjent, med dine oplevelser det seneste års tid! glæder mig til, at se mere hen af vejen. Måske en lille julekalender? (INGEN PRES!)