Endnu en uge er gået og søndag er derfor en god dag hvor man kan reflektere over sit mentale helbred og dele sine tanker og på den måde afrunde den forgangne uge.

Hvordan har du haft det? Er der noget, der har fyldt meget, gjort dig glad, eller måske været udfordrende?

Del så meget eller så lidt, som du har lyst til.

Denne tråd oprettes automatisk af botten hver søndag kl 06.

Hvis du har spørgsmål til botten eller ønsker at bruge den på et fælleskab, så skriv til @President_Pyrus@feddit.dk .

  • Nangijala@feddit.dk
    link
    fedilink
    dansk
    arrow-up
    4
    ·
    10 hours ago

    Det var min første uge tilbage i arbejde og det gik rigtig fint. Tog dagene i et stille og roligt tempo og nåede det jeg skulle.

    Var inde på hospitalet for at få et tjek hos fysioterapeuten og fik nogle nye øvelser jeg skal lave den næste måneds tid. Hun syntes også at mit sår var helet meget fint og det var jo dejligt at høre!

    Kærestes forældre kom på besøg her i weekenden for at fejre at Kæreste var blevet et år ældre og som altid, var de behageligt og afslappet selskab. Der blev sludret en masse og vi kørte i havecenter fordi Kæreste gerne ville finde en håndskubber til haven. Hans forældre endte med at give os nærmest alt vi pegede på. Blomster og rive, skovl og en batteridreven trimmer fordi svigerfar insisterede at det ville være smartere end en håndskubber. Det havde han så også ret i.

    Haven fik ny frisure her til aften og selvom vi havde været glade for det lange, så var det faktisk meget rart med kort græs. Det gjorde det væsentligt nemmere at plante alt det nye. De fleste er blomster vi enten har i forvejen og gerne ville have lidt flere af eller nye arter, som vi så bierne hygge sig i. Stort set alle var sat ned til under halv pris fordi hedebølgen havde smadret dem. De er ikke de kønneste planter at se på lige nu, men de har stærke rodnet og der er små nye skud på de fleste af dem, så de får lige en chance hjemme hos os.

    I øvrigt resulterede det første spadestik med den nye spade, at Kæreste stødte mod en stor sten og bladet på spaden blev bøjet i en meget aggressiv L-form. Jeg væltede ned på fliserne så lang jeg var og hvæsede i et minut, før jeg fik luft nok til at grine. Den stakkels spade blev bøjet ud, bøjet, bøjet ud og bøjet igen ad flere omgange i vores stenede jord, mens Kæreste fik plantet alle vores nye solsvitsede planter i haven. Det er fantastisk. <3

    Jeg glæder mig faktisk lidt til at komme i gang igen i morgen. Jeg er nok stadig mest på hjemmefronten her i opstarten, men vi fik fat i en ny reol og et rullebord til mit kontor, som bare skal samles, og så er jeg nok ved at nærme mig et stadie, hvor jeg vil kunne vende tilbage dertil og finde rummet hyggeligt igen. Vi fik smidt MANGE ting ud sidste weekend. Alle mulige ting fra den gamle virksomhed, der bare stod inde på mit kontor og fik det til at ligne et pulterkammer, mere end en arbejdsplads. Da kæreste så det med egne øjne sagde han også at nu kunne han bedre forstå, hvorfor jeg havde havde haft så lidt lyst til at tage op på arbejdet de sidste fem måneders tid. Havde virkelig siddet der i en kæmpe rodebutik, som jeg hverken havde overskuddet eller motivationen til at gøre noget ved. Det var så overvældende. Det tog os tre-fire ture til genbrugsstationen med bilen fyldt hver gang, før rummet var nogenlunde okay igen. Jeg tror stadig, der er en enkelt tur til genbrug før jeg føler, at jeg er helt videre fra den periode. Hold kæft, hvor har det hele dog været hårdt, når jeg kigger i bakspejlet.

    Havde en drøm forleden nat, hvor jeg sad i et smadret hus, og fiskede ituslåede tallerkener og glas op af en knædyb vandpyt i stuen. Det havde været et hyggeligt hus engang. Blåmalet træfacade og rødt tegltag. Lyse, glade, gule vægge med små vintergækker påmålet i mønstre. Et køkken af træ, med hyggelige låger og tynde, hvide gardiner med blonder, der fortalte historier om årstiderne. Jeg sad der og fiskede alle de knuste ting op ad pølen og en af mine søskende og dennes barn var der. De andre var der også et eller andet sted i eller udenfor huset. I de andre rum eller ude i haven. Skårene fra tallerkener, glas og kopper var yndige og havde varme motiver. Det var så smukt selvom det hele var smadret og ødelagt. Plankegulvet, råddent, men havde engang været et sted små barnefødder havde løbet rundt. Leende stemmer havde været i rummene og nu var der den svage lyd af vores familie, der gik rundt og snakkede om hvad der kunne reddes. Min søskens barn kom hen og lænede sig op ad mig og puttede sig ind til mig og sagde at det var så ked af at det hele var ødelagt. Her kunne vi jo slet ikke bo alle sammen. Jeg klemte den lille ind til mig og sagde at hvis ikke vi kan redde dette hus, så bygger vi et nyt hus sammen. <3

  • Kedde@feddit.dk
    link
    fedilink
    dansk
    arrow-up
    10
    ·
    14 hours ago

    Blevet leder for nylig for mine tidligere kollegaer. Nu er det ordentlig i gang efter sommer, og druknet i møder og opgaver. Det er sjovt og spændende, men jeg er helt drænet. Rundede så ugen af med en hjerteløber alarm i går, hvor det ikke lykkedes os at redde det gamle menneske. Lavet havearbejde og kørt haveaffald væk det meste af i dag. Kunne godt lige bruge en ekstra søndag til at ligge på sofaen. 🫩

    • MindMovie@feddit.dk
      link
      fedilink
      dansk
      arrow-up
      6
      ·
      12 hours ago

      Rundede så ugen af med en hjerteløber alarm i går

      Det er super, at du er hjerteløber, tak for det!

    • TwoTiredMice@feddit.dk
      link
      fedilink
      dansk
      arrow-up
      7
      ·
      14 hours ago

      Tillykke med forfremmelsen! Det er sindssygt hårdt med så mange møder. Forstår godt du er ør i pæren. Forhåbentligt bliver det bedre med tiden 😃

      • President_Pyrus@feddit.dk
        link
        fedilink
        dansk
        arrow-up
        6
        ·
        14 hours ago

        Ja, der er ikke noget mere drænende end en uge, hvor der er møder hele tiden. Man føler virkelig ikke at man når noget som helst af sine normale opgaver.

  • Dreamer95@feddit.dk
    link
    fedilink
    dansk
    arrow-up
    9
    ·
    18 hours ago

    Det er spændende at være den ansvarlige på arbejde, når man er så træt og udmattet at man næsten føler sig fuld. Jeg har helt seriøst troet at det var fordi jeg var træt at jeg ikke kunne se klart… det var dog bare fordi jeg var så træt, at jeg ikke opdagede at jeg tabte linsen da jeg forsøgte at sætte den i om morgenen.

    Men jeg har holdt et par fridage fra huset for at sove i stedet, så jeg burde blive færdig i løbet af denne uge… så skal vi så også bare lige nå at pakke inden flyttemændene kommer ugen efter.

    Og trods træthed, har det faktisk været en hel fantastisk uge! Både hjemme og på arbejdet!