Jeg er en smuttur på Öland. Her til aften kørte jeg på en mørk grusvej, hvor jeg mødte denne unge hare på vejen.
Den var tydeligvis uden overlevelsesevner, for den forlod ikke vejbanen, da jeg kom kørende mod den, og heller ikke da jeg standsede 3 meter fra den. Og da jeg kørte igen skulle der selvfølgelig gå 100 meter, før den fandt ud af, at det nok ville være smart at komme væk fra vejen…
Ja, de er helt vildt forfærdelige at køre på. Man er nødt til at køre langt ude i siden, for at hele bilen ikke ryster. Det er særligt irriterende når man kører der klokken kort om aftenen, for at finde et sted at slå lejr for natten. Man har jo ikke lyst til at forstyrre naboerne.
Kunne ellers give et godt “lys show” for ens øjne når man kører om natten på sådan noget.
Vi kørte en rute på over 200km på grusvej i New Zealand. En god del var vaskebræt som det der.
Bilen hed Bumle efter det, alt hvad der ikke var rystet løs på den bil falder aldrig af.
Pause med god udsigt, mens ting sættes fast igen 🙂
Puja, jeg fik kørt 30-50 kilometer grusvej på en strækning i Norge i sidste uge. Det synes jeg var slemt. 200 kilometer lyder helt forfærdeligt
Det var en flot tur, men ellers lidt sindsygt med vaskebrættet
Vejen blev vidst anlagt for at trække et telegraf eller strømkabel i 1800 et eller andet
https://www.doc.govt.nz/parks-and-recreation/places-to-go/marlborough/places/molesworth-reserve/things-to-do/tracks/acheron-road/