• SorteKanin@feddit.dkOPM
    link
    fedilink
    arrow-up
    3
    ·
    25 days ago

    Personligt ville jeg stoppe med at abonnere på nogen der bomber mit feed

    Du behøver jo ikke at følge nogen der bomber dit feed for at have så meget at du ikke kan følge med kronologisk. Hvis du abonnerer på nok kanaler kan du sagtens have så meget indhold at du ikke kan nå at se det hele, selvom alle kanaler du følger laver videoer med rimelige intervaller. Pointen er at kronologisk rækkefølge bryder sammen under diverse scenarier, fx hvis dit feed bliver “bombet” som du siger, men også hvis du følger for meget.

    Det bryder faktisk også sammen omvendt, altså hvis du følger for lidt. Du vil simpelthen have alt for få ting at se. Det kan man selvfølgelig sige er en god ting (jeg har abonneret på de kanaler, jeg ser kun de kanaler, hvis jeg har set alle deres videoer, hvorfor skulle jeg præsenteres for mere?) men det giver en meget dårlig oplevelse for nye brugere som jo per definition starter med ikke at følge nogen. Det er et problem vi også bokser med på fediverset, hvor “discovery” generelt er ret dårligt og man ligesom skal finde ting mere aktivt selv. Jeg forstår godt at nogen ser det som en fordel, men jeg tror de “nogen” mest er lidt indspiste nørder. For almindelige mennesker er det simpelthen for meget indsats at kræve den slags. Tror Mastodon er værre end Lemmy på dette punkt men muligvis blevet lidt bedre med årene.