Altså, det er jo ikke politikerne der har accepteret de her særaftaler; det er lærerne. Hvis det er så stort et problem for dem, hvorfor laver de så ikke færre af dem? Jeg synes mange af “særaftalerne” mere vidner om at lærerne ikke kan det de skal, f.eks. skabe ro i klassen, disponere elevernes pauser osv.
Med det sagt, jeg tror at der stikker noget dybere under, end at lærer ikke kan sige fra overfor forældre og at specialklasserne er nedlagte (begge er sikkert også en faktor).
Personligt tror jeg at en væsentlig faktor i at undervisningskvaliteten i skolen er faldet, er fordi man er gået over til at have særskilte indskolings-, mellemtrins-, og udskolingslærer. En lærer skal være mere end bare en formidler af viden. En lærer skal være elevernes faste base, som de kan være fortrolige med og som de kan respektere som “ven”. I “de gamle dage” før inklusionens tid fulgte den samme lærer en klasse fra start til slut. En lærer der har kendt eleven siden 0. klasse er en langt større autoritet, og har samtidig også et langt bedre kendskab til den enkelte elev, end end er først har mødt dem i 7. klasse. Selvfølgelig var også dengang der nogle fag man først fik senere, men f.eks. dansk og matematiklæreren var den samme det meste af skoletiden.
Grunden til vi ikke har dette system mere er, som du siger, politikernes skyld. I 2007 blev folkeskolelæreruddannelsen reformeret, sådan at lærerne specialiserede sig i at undervise enten små eller store børn (se LOV nr 579 af 09/06/2006 hvor der i § 3 gives mulighed for at aldersspecialisere sig i dansk og matematik). Deraf fulgte den opdeling i tre trin som vi stadig i dag.
Altså, det er jo ikke politikerne der har accepteret de her særaftaler; det er lærerne. Hvis det er så stort et problem for dem, hvorfor laver de så ikke færre af dem? Jeg synes mange af “særaftalerne” mere vidner om at lærerne ikke kan det de skal, f.eks. skabe ro i klassen, disponere elevernes pauser osv.
Med det sagt, jeg tror at der stikker noget dybere under, end at lærer ikke kan sige fra overfor forældre og at specialklasserne er nedlagte (begge er sikkert også en faktor).
Personligt tror jeg at en væsentlig faktor i at undervisningskvaliteten i skolen er faldet, er fordi man er gået over til at have særskilte indskolings-, mellemtrins-, og udskolingslærer. En lærer skal være mere end bare en formidler af viden. En lærer skal være elevernes faste base, som de kan være fortrolige med og som de kan respektere som “ven”. I “de gamle dage” før inklusionens tid fulgte den samme lærer en klasse fra start til slut. En lærer der har kendt eleven siden 0. klasse er en langt større autoritet, og har samtidig også et langt bedre kendskab til den enkelte elev, end end er først har mødt dem i 7. klasse. Selvfølgelig var også dengang der nogle fag man først fik senere, men f.eks. dansk og matematiklæreren var den samme det meste af skoletiden.
Grunden til vi ikke har dette system mere er, som du siger, politikernes skyld. I 2007 blev folkeskolelæreruddannelsen reformeret, sådan at lærerne specialiserede sig i at undervise enten små eller store børn (se LOV nr 579 af 09/06/2006 hvor der i § 3 gives mulighed for at aldersspecialisere sig i dansk og matematik). Deraf fulgte den opdeling i tre trin som vi stadig i dag.