Jeg kommer nok til at lyde som et gedigent røvhul nu, men jeg synes at mange af de her aftaler bare ignorerer problemerne i stedet for at arbejde igennem dem. Nej, det er ikke pisse fedt at skulle fremlægge for klassen, det kan være angstprovokerende for nogle, man bare helt at lade være, og ignorere problemet tror jeg simpelthen ikke på hjælper eleven på den lange bane. Eleven bliver nødt til at lære at håndtere stressede situationer, og sådan noget som at fremlægge foran en klasse af elever de kender er netop måden at bearbejde det. Om ikke andet er da langt bedre end hvis de skal på en videregående uddannelse og skal fremlægge foran en flok fremmede til fx. et forsvar af en opgave.
Forestil dig barnets første jobsamtale som voksen. “Har en seddel med fra min mor. Du må ikke stille mig spørgsmål og du skal lade mig være på Tiktok, hvis jeg vil!”.
Det er netop min pointe. Livet er fyldt med ubehagelige, stressede, angstprovokerende situationer, og hvis man ikke lærer at håndtere det i et sikkert og trygt miljø fra en meget ung alder, kan det ikke give andet end problemer senere i livet.
Som udgangspunkt er jeg enig, det kommer dog an på hvad aftalen reelt indebærer.
Det kan være begrænset til enkelte fag. Det kan være en periode, hvor elevens stemme er meget i overgang. Det kan også være en elev med angst, hvor eleven er på et forløb/terapi/andet uden for skolen, hvor problematikken bearbejdes.
Jeg er enig, det er bare sådan nogle detaljer vi ikke får med, når der kun står “Fritaget fra alle typer af fremlæggelser.” uden en grund. Der kan være gode grunde til det, og der kan være dårlige grunde til det.
Det skal der, men der står trods alt også “Alene de seneste par år har Signe Kløve Dreyer indgået 36 særaftaler med forældre til børn i hendes udskolingsklasser.”. Jeg vil da gå ud fra, at hun ikke indgår aftalerne, hvis der ikke er en god grund til det.
Ja måske, men jeg håber da ikke at det er derfor. Jeg vil da håbe, at samtlige aftaler har et grundlag, hvor både lærere og forældre kan se, at aftalen er en god idé.
Jeg kommer nok til at lyde som et gedigent røvhul nu, men jeg synes at mange af de her aftaler bare ignorerer problemerne i stedet for at arbejde igennem dem. Nej, det er ikke pisse fedt at skulle fremlægge for klassen, det kan være angstprovokerende for nogle, man bare helt at lade være, og ignorere problemet tror jeg simpelthen ikke på hjælper eleven på den lange bane. Eleven bliver nødt til at lære at håndtere stressede situationer, og sådan noget som at fremlægge foran en klasse af elever de kender er netop måden at bearbejde det. Om ikke andet er da langt bedre end hvis de skal på en videregående uddannelse og skal fremlægge foran en flok fremmede til fx. et forsvar af en opgave.
Forestil dig barnets første jobsamtale som voksen. “Har en seddel med fra min mor. Du må ikke stille mig spørgsmål og du skal lade mig være på Tiktok, hvis jeg vil!”.
Det er netop min pointe. Livet er fyldt med ubehagelige, stressede, angstprovokerende situationer, og hvis man ikke lærer at håndtere det i et sikkert og trygt miljø fra en meget ung alder, kan det ikke give andet end problemer senere i livet.
Som udgangspunkt er jeg enig, det kommer dog an på hvad aftalen reelt indebærer.
Det kan være begrænset til enkelte fag. Det kan være en periode, hvor elevens stemme er meget i overgang. Det kan også være en elev med angst, hvor eleven er på et forløb/terapi/andet uden for skolen, hvor problematikken bearbejdes.
Alle drenges stemme går i overgang.
Er der en en medicinsk årsag. Fair nok. Ellers må man fandme op og fremlægge.
Man skal opleve modgang! Ellers rammer den virkelige verden virkeligt virkeligt hårdt en dag.
Jeg er enig, det er bare sådan nogle detaljer vi ikke får med, når der kun står “Fritaget fra alle typer af fremlæggelser.” uden en grund. Der kan være gode grunde til det, og der kan være dårlige grunde til det.
Absoulut.
Men der skal godt nok være en god grund til det.
Det er nedbrydende for en klasse hvis der er flere børn der er fritaget for at fremlægge.
Ved det er lidt rage bait, men for pokker altså.
Det skal der, men der står trods alt også “Alene de seneste par år har Signe Kløve Dreyer indgået 36 særaftaler med forældre til børn i hendes udskolingsklasser.”. Jeg vil da gå ud fra, at hun ikke indgår aftalerne, hvis der ikke er en god grund til det.
Det er måske til tidere nemmere at indgå en aftale, kind of opfylde den, og bede om tilgivelse - end det er at sige nej.
Særligt når der allerede er så mange aftaler - hvorfor så ikke lige en til?
Ja måske, men jeg håber da ikke at det er derfor. Jeg vil da håbe, at samtlige aftaler har et grundlag, hvor både lærere og forældre kan se, at aftalen er en god idé.