Det kan virke uskyldigt lige at tjekke, hvor veninden eller kæresten er på Snap Map. Men "venne-overvågning" kan ende i kontrollerende og grænseoverskridende adfærd, siger organisationer.
Hvis man har lidt tid til overs kan man hurtigt se om der er en kammerat på en cafe eller bar i nærheden. Hurtigere end at skrive rundt til hele banden.
Det er et kæmpe arbejde at lade alle sine venner vide hver gang man er ude at vifte med ørerne og de er velkomne, særligt hvis man er i tyverne og har masser af løsere bekendtskaber og går i byen hele tiden.
Ahh, nu er jeg selv kun i slutningen af 20`erne. Og for 10 år siden var det ikke så slemt, man skrev til et par stykker eller en chat gruppe, de skrev også til nogle stykker, og pludselig er der en fest. Det var ikke særligt svært den gang, det kan vel dårligt være blevet sværere
Tja, der var engang hvor alle var på Facebook og der kunne fandtes én besked-app. Sådan ser det ikke længere ud.
Men bevares, der fandtes socialt liv før telefonen, så selvfølgelig kan det lade sig gøre. Jeg prøver egentlig bare at forestille mig hvad der kunne få mig selv til at gøre sådan noget.
@MBech@SmoothOperator Selvfølgelig er du ønsket, og hvis du er interesseret ved du, at jeg er der, så du kan bare komme. Men jeg vil ikke forstyrre dig, hvis du har gang i noget andet, jo.
Der har været historier om netop denne vinkel tidligere. Især børn kan få det frygteligt dårligt hvis de ser at alle deres nærmeste venner er samlet uden de selv er blevet inviteret.
Hvorfor i al verden er man dog overhovedet interesseret i hvor ens venner befinder sig? Hvorfor føler man at det er nødvendig information at have?
Hvis man har lidt tid til overs kan man hurtigt se om der er en kammerat på en cafe eller bar i nærheden. Hurtigere end at skrive rundt til hele banden.
Hvis jeg var ønsket på den bar, var jeg jo nok blevet inviteret. Så kan jeg presse mig selv på i stedet?
Det er et kæmpe arbejde at lade alle sine venner vide hver gang man er ude at vifte med ørerne og de er velkomne, særligt hvis man er i tyverne og har masser af løsere bekendtskaber og går i byen hele tiden.
Ahh, nu er jeg selv kun i slutningen af 20`erne. Og for 10 år siden var det ikke så slemt, man skrev til et par stykker eller en chat gruppe, de skrev også til nogle stykker, og pludselig er der en fest. Det var ikke særligt svært den gang, det kan vel dårligt være blevet sværere
Tja, der var engang hvor alle var på Facebook og der kunne fandtes én besked-app. Sådan ser det ikke længere ud.
Men bevares, der fandtes socialt liv før telefonen, så selvfølgelig kan det lade sig gøre. Jeg prøver egentlig bare at forestille mig hvad der kunne få mig selv til at gøre sådan noget.
https://open.spotify.com/track/2Foc5Q5nqNiosCNqttzHof
@MBech @SmoothOperator Selvfølgelig er du ønsket, og hvis du er interesseret ved du, at jeg er der, så du kan bare komme. Men jeg vil ikke forstyrre dig, hvis du har gang i noget andet, jo.
Oh the days without kids. Jeg gider ikke engang sætte “vis online” på steam, jeg skal have mine 5 min computerspil alene
Min Steam konto står som invisible som default. Det burde være standard at man ikke “tjekker ind” før man selv har lyst.
Kan relatere.
OG man kan snage 👌🕵️
@farsinuce @SmoothOperator Det må ærligt talt også give en hidtil uhørt FOMO!
Der har været historier om netop denne vinkel tidligere. Især børn kan få det frygteligt dårligt hvis de ser at alle deres nærmeste venner er samlet uden de selv er blevet inviteret.
Kunne godt skrive et eller andet filosofisk, men mon ikke det bare er normen, peer pressure og FOMO?