Det kan virke uskyldigt lige at tjekke, hvor veninden eller kæresten er på Snap Map. Men "venne-overvågning" kan ende i kontrollerende og grænseoverskridende adfærd, siger organisationer.
Nogle gange føler jeg mig meget langt fra normen 😅 i min kones familie er det her også en stor del af deres “tillid”, de har både tags og opsat sporing af hinanden.
Det er tankevækkende, at mange tjekker hinandens lokation og endda op til 17!! gange om dagen og at det føles normalt for dem. Der er forstår en meget blind tro og tillid til vores opfattelse af, hvad der er acceptabelt ift krænkelse af privatliv. Spørgsmålet er, hvornår det går fra at være “sød opmærksomhed” til at blive kontrollerende adfærd. Det er mig en gåde hvorfor det gøres ukritisk, som artiklen nævner “glidebane”, og det kræver bevidsthed at genkende, når grænsen overskrides.
Det er interessant, at at slå lokationsdeling fra kan føles som et tillidsbrud eller endda vække mistanker (“Hvad skjuler du?”). Artiklen nævner, at Snapchat som standard har lokationsdeling slået fra, så det er et bevidst valg, så det i praksis føles obligatorisk for mange unge. Det rejser spørgsmålet: Hvor meget ansvar har platformene for at gøre brugerne opmærksomme på, at det er et aktivt valg at dele sin lokation? Og hvordan kan forældre, lærere og organisationer som Bryd Tavsheden og Børns Vilkår hjælpe med at skabe en kultur, hvor unge føler sig trygge ved at sige fra?
Nogle gange føler jeg mig meget langt fra normen 😅 i min kones familie er det her også en stor del af deres “tillid”, de har både tags og opsat sporing af hinanden.
Det er tankevækkende, at mange tjekker hinandens lokation og endda op til 17!! gange om dagen og at det føles normalt for dem. Der er forstår en meget blind tro og tillid til vores opfattelse af, hvad der er acceptabelt ift krænkelse af privatliv. Spørgsmålet er, hvornår det går fra at være “sød opmærksomhed” til at blive kontrollerende adfærd. Det er mig en gåde hvorfor det gøres ukritisk, som artiklen nævner “glidebane”, og det kræver bevidsthed at genkende, når grænsen overskrides.
Det er interessant, at at slå lokationsdeling fra kan føles som et tillidsbrud eller endda vække mistanker (“Hvad skjuler du?”). Artiklen nævner, at Snapchat som standard har lokationsdeling slået fra, så det er et bevidst valg, så det i praksis føles obligatorisk for mange unge. Det rejser spørgsmålet: Hvor meget ansvar har platformene for at gøre brugerne opmærksomme på, at det er et aktivt valg at dele sin lokation? Og hvordan kan forældre, lærere og organisationer som Bryd Tavsheden og Børns Vilkår hjælpe med at skabe en kultur, hvor unge føler sig trygge ved at sige fra?