Det er selvfølgelig en balance. Er man syg 2 ud af 5 dage på en uge er det selvfølgelig et problem. Men helt grundlæggende er det ikke en særlig robust arbejdsplads hvis arbejdet bryder sammen af sygdom i almindeligt omfang.
Hvis det går ud over dig eller dine kolleger at du tager sygedage når du rent faktisk er syg, fordi I kommer bagud eller arbejde hober sig op, så er det 100 % et ledelsesproblem.
En fornuftig ledelse sørger for tilstrækkelig bemanding og vidensdækning til at folk kan tage sygedage. Måske er du nødt til at udsætte et par møder eller nogle specifikke dybdegående opgaver, men de generelle processer og opgaver skal kunne køre videre i nogle dage til en uge.
At sidde med dårlig samvittighed over at tage sygedage fordi man tror/ved det lægger ekstra pres på ens kolleger vidner om en umoden og usund virksomhedskultur.
Jeg føler absolut ikke at det går ud over mig hvis en kollega er syg, på samme måde som hvis et projekt er blevet for omfattende og presset, og jeg derfor bliver nødt til at give en hånd i et par dage, heller ikke går ud over mig. Vores bemanding er planlagt efter at vi ikke alle sammen skal give 100% 24/7, for det er simpelthen bare urealistisk. Der bliver nødt til at være plads til at man hjælper hinanden, alt andet leder bare til mere sygdom.
Forstår godt argumentet men det handler jo om at du ikke kan undgå at have lidt sygedage. Så du er nødt til at have kapacitet til at folk er syge af og til, og det er selvfølgelig ledelsens ansvar at sørge for at den kapacitet er der. Desuden er det ikke særlig godt for stressen for den enkelte medarbejder hvis det hele brænder sammen hvis de er væk en dag. Der er ikke nogen arbejdsplads der har det godt med at køre præcist på kapacitet, man skal helst køre lidt over.
Hvorfor skulle de så have dig ansat?
Dine kollegaer klarer det jo fint uden dig, åbenbart?
Jeg ved det er sat på spidsen, men hvis du uden videre kan undværes, hvad er argumentet så for at have dig ansat?
Det er selvfølgelig en balance. Er man syg 2 ud af 5 dage på en uge er det selvfølgelig et problem. Men helt grundlæggende er det ikke en særlig robust arbejdsplads hvis arbejdet bryder sammen af sygdom i almindeligt omfang.
Den fortsætter jo netop, men det kommer til at gå ud over mig eller mine kollegaer. Det har jeg det ikke godt med, det er vel helt naturligt?
Jeg kender også flere der kører i et tempo hvor de aldrig bliver syge før de har ferie.
Der kan vi snakke om usundt arbejde, det gad jeg ikke.
Hvis det går ud over dig eller dine kolleger at du tager sygedage når du rent faktisk er syg, fordi I kommer bagud eller arbejde hober sig op, så er det 100 % et ledelsesproblem.
En fornuftig ledelse sørger for tilstrækkelig bemanding og vidensdækning til at folk kan tage sygedage. Måske er du nødt til at udsætte et par møder eller nogle specifikke dybdegående opgaver, men de generelle processer og opgaver skal kunne køre videre i nogle dage til en uge.
At sidde med dårlig samvittighed over at tage sygedage fordi man tror/ved det lægger ekstra pres på ens kolleger vidner om en umoden og usund virksomhedskultur.
Jeg føler absolut ikke at det går ud over mig hvis en kollega er syg, på samme måde som hvis et projekt er blevet for omfattende og presset, og jeg derfor bliver nødt til at give en hånd i et par dage, heller ikke går ud over mig. Vores bemanding er planlagt efter at vi ikke alle sammen skal give 100% 24/7, for det er simpelthen bare urealistisk. Der bliver nødt til at være plads til at man hjælper hinanden, alt andet leder bare til mere sygdom.
Forstår godt argumentet men det handler jo om at du ikke kan undgå at have lidt sygedage. Så du er nødt til at have kapacitet til at folk er syge af og til, og det er selvfølgelig ledelsens ansvar at sørge for at den kapacitet er der. Desuden er det ikke særlig godt for stressen for den enkelte medarbejder hvis det hele brænder sammen hvis de er væk en dag. Der er ikke nogen arbejdsplads der har det godt med at køre præcist på kapacitet, man skal helst køre lidt over.